Af - 01/02-15 13:20; Opdateret: 02/02-15 07:38

Ofre for hævnporno er lette at findeOfre for hævnporno er lette at finde

Flere og flere danske piger bliver ofre for hævnporno, og når deres billeder ligger på nettet, er det let for mænd at finde frem til pigernes Facebookprofiler og chikanere dem.

storybild

(Billede: Polfoto)

Hævnporno rammer flere og flere danskere, og det har store konsekvenser for ofrene, der må leve med at blive chikaneret og afpresset af fremmede mænd.

På en stor international side med hævnporno findes der nøgenbilleder af 20 piger, som siden hævder er danske. Siden skriver pigernes fulde navn, alder og den by, de kommer fra.

Metroxpress fandt uden problemer to af de navngivne piger på Facebook, og vi er langt fra de første, der har opsporet dem på den måde.

- Min afpresser ville sende mine nøgenbilleder til min familie og arbejdsgiver
- Min afpresser ville sende mine nøgenbilleder til min familie og arbejdsgiver

- I juli måned fik jeg en sms fra en mand, jeg ikke kendte, der havde set nøgenbilleder af mig på nettet, og han havde efterfølgende fundet min Facebookprofil og mit mobilnummer, siger 27-årige Mia, der ønsker at være anonym.

Hun fandt ud af, at yderligere ti mænd havde skrevet til hende, da hun tjekkede Facebooks spamfilter, og hun oplever jævnligt, at mænd skriver til hende. Senest i juleferien. De skriver for at fortælle, at Mia er lækker, og de vil gerne have flere billeder. I alt har 32.446 mennesker været inde og kigge på billederne, der ligger der mod hendes vilje.

29-årige Ane har haft samme oplevelse, og her tog den, der kontaktede hende skridtet videre for at få hende til at sende nye nøgenbilleder.

'Hævnporno': Flere danskere rammes
'Hævnporno': Flere danskere rammes

- Min afpresser skrev direkte, at hun ville ødelægge mit liv, hvis jeg ikke sendte nye billeder.

Begge kvinder har skrevet til siden for at få deres billeder slettet, men det kan de ikke.

- Det er begrænset, hvad vi kan gøre. Når billederne først er kommet på nettet, så ligger billederne ikke bare på en enkelt pornoside og så er det som udgangspunkt helt umuligt at få dem væk igen, siger Lars Jung, efterforskningsleder for personfarlig it-kriminalitet ved Østjyllands Politi.

Han oplever, at hævnporno er et stigende problem.

Emma blev ramt af 'hævnporno': Nu viser hun verden sine egne nøgenbilleder
Emma blev ramt af 'hævnporno': Nu viser hun verden sine egne nøgenbilleder

- Vi hører af og til om det nu, hvor vi i 2010 slet ikke havde den slags sager. Så sent som i går aftes kom der en ny sag.

Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for metroxpress har hver fjerde dansker mellem 18 og 39 år sendt nøgenbilleder af sig selv til andre og otte procent har oplevet, at billederne er blevet delt eller videregivet mod deres vilje.

Metroxpress har uden held forsøgt at kontakte den internationale hjemmeside med hævnporno.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx