Af - 07/12-16 18:27

Dansk firma tilbagekalder snacks med ristede larverDansk firma tilbagekalder snacks med ristede larver

Tilbagekaldelsen skyldes dog ikke insekterne.

storybild

Arkivfoto af ristede larver. (Billede: Scanpix)

Snacks med insekter er så begyndt at vinde frem blandt flere lækkersultne forbrugere herhjemme.

Men hvis du hører til en af dem, der for nylig har købt en pose insektsnacks fra virksomheden Enorm Aps, bør du nok lige tjekke varen efter en ekstra gang.

Enorm Aps tilbagekalder nemlig deres Insektsnacks - ristede larver med henholdsvis chili og sourcream & onion smag, da der er konstateret mug på enkelte produkter, hvilket gør varen uegnet at spise.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Der er tale om Insektsnacks med følgende vareoplysninger på pakken:

Produktionsdato: 14/09/16 og 20/10/16
Bedst før dato: 14/05/17 og 20/10/17
EAN: chili 5700002055101, sour cream & onion 5700002055108

Rådet til forbrugerne går på, at de enten kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx