Af - 10/01-17 06:27

SKAT i ny brøler: Johanna modtog Elses skattepapirer med postenSKAT i ny brøler: Johanna modtog Elses skattepapirer med posten

Da Johanna åbnede et personligt brev fra SKAT, fandt hun også skattepapirerne på en vidt fremmed. Det er totalt uacceptabelt, siger hun. SKAT beklager fejlen.

storybild

Johannas forskudsopgørelse til venstre. Den fremmede dames, Else, til højre. Foto: privat

- Jeg er dybt chokeret. Jeg ville blive utrolig ked af det, hvis en anden modtog mine personlige papirer med posten. Det er totalt uacceptabelt, at det kan lade sige gøre.

Ordene stammer fra Johanna, som kort før jul modtog et brev fra SKAT, der skulle indeholde den forskudsopgørelse, hun havde bestilt over posten.

Det gjorde brevet også, men Johannas skattepapirer lå ikke alene. I kuverten lå endnu en forskudsopgørelse, der tilhørte en vidt fremmed dame ved navn Else, som hverken Johanna eller hendes mand, Leif, kendte det fjerneste til.

Johannas forskudsopgørelse. Foto: privat

Elses forskudsopgørelse. Foto: privat

- Hvis vi var nogle andre mennesker, kunne vi jo udnytte det her groft. Vi har alle data på den her person. Personnummer og hele molevitten, siger Leif, som er lige så fortørnet over SKATs fejl.

Medie: 75.490 udlandsdanskere har gæld til Skat
Medie: 75.490 udlandsdanskere har gæld til Skat

Johanna er en ud af cirka 475.000 ikke-digitale borgere, som stadig modtager vigtige papirer fra staten med posten.

Papirerne sendes manuelt, og det er her, fejlen er begået, fortæller John Willemoes Ladefoged, underdirektør i SKAT og leder af kundecentret:

- En medarbejder er inden for to timer blevet kontaktet af to ikke-digitale borgere, som hver især har bedt om deres forskudsopgørelser. Herefter har medarbejderen printet begge to ud og højest sandsynligt kommet til at lægge begge dokumenter i én kuvert. Det er en menneskelig fejl og selvfølgelig meget beklageligt, fordi papirerne er personlige og samtidig indeholder borgerens CPR-nummer, siger han.

Ifølge John Willemoes Ladefoged har SKAT nu en 'oprydningsopgave', hvor de implicerede parter i sagen skal informeres og have en undskyldning:

- Borgeren, der har modtaget begge forskudsopgørelser, skal have at vide, at vi beklager fejlen, og at hun skal destruere papirerne, og borgeren, hvis forskudsopgørelse er sendt forkert, skal have at vide, at der er sket et beklageligt uheld, hvor hendes personlige oplysninger er sendt til uvedkomne, siger han og kalder sagen for "en rigtig uheldig, enestående sag":

- I de tre år jeg har været ansvarlig for kundecentret, er det første gang, det sker. Det betyder nødvendigvis ikke, at det ikke er sket før, men det kan jo være, at vi bare ikke er blevet gjort opmærksomme på det, siger underdirektøren.

Skat efterlyser ejere til 19 millioner kroner
Skat efterlyser ejere til 19 millioner kroner

Ifølge John Willemoes Ladefoged kommer sagen ikke til at få yderligere konsekvenser. Hverken for medarbejderen, der begik fejlen, eller for systemet, som det ser ud i dag:

- Så længe vi yder denne service for ikke-digitale borgere, tror jeg ikke, vi med 100 procent sikkerhed kan udelukke fejl, da der er menneskehænder indover. Når noget er manuelt styret, vil der altid være risiko for fejl. Men der er stort fokus på, at dette ikke må ske, og medarbejderen, som har lavet fejlen, er meget ked af det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx