25/08-17 12:19; Opdateret: 25/08-17 16:05

Maskerede mænd bankede fængselsbetjent med køller og knivMaskerede mænd bankede fængselsbetjent med køller og kniv

På åben gade blev en fængselsbetjent overfaldet. Et medlem af Loyal To Familia er tiltalt for overfaldet.

storybild

København. Da en fængselsbetjent fra Vestre Fængsel i København i juni 2015 kom cyklende på vej hjem fra arbejde, blev han pludselig stoppet af to personer.

- Den ene sagde, at de lige skulle tale med mig.

- Men pludselig bliver jeg slået med et stykke værktøj, så jeg vælter af min cykel, og herefter følger en kaskade af slag, fortæller fængselsbetjenten fredag i Københavns Byret.

En 24-årig mand fra banden Loyal To Familia er tiltalt for grov vold mod fængselsbetjenten. Den tiltalte nægter sig skyldig.

- Jeg forsøgte at slippe væk. Jeg prøver at komme op, men jeg blev slået ned i jorden igen med et slag i baghovedet.

Mens tæskene står på, får ofret pludselig øje på en genstand.

- Jeg ser en kniv, og jeg når at tænke, at det her er en eskalering.

Anklager Andreas Christensen vil vide, om fængselsbetjenten blev stukket med kniven.

- Jeg har ikke før prøvet at blive stukket. Jeg troede, at man kunne mærke det, men det kunne jeg ikke. Det var først fem minutter efter overfaldet, at det gik op for mig, at jeg var blevet stukket tre gange.

Overfaldet skete på Enghavevej, ikke langt fra Vestre Fængsel.

Ofret så, at gerningsmændene flygtede i en lille mørk bil.

Det var en tilfældig kvinde, der anmeldte overfaldt. Da hun kontaktede alarmcentralen, kunne hun ikke huske flugtbilens registreringsnummer.

Men det kunne fængselsbetjenten, der råbte sidste halvdel af registreringsnummeret til anmelderen, mens han lå på jorden i en pøl af sit eget blod.

Den tiltalte har haft mulighed for at forklare sig i retten, men det ønskede han ikke.

Når man er tiltalt i en straffesag, har man ikke pligt til at udtale sig, og det var den rettighed, som den tiltalte benyttede sig af.

Selv om det er politiets og vidners opfattelse, at der var tale om flere gerningsmænd, er det kun den 24-årige, der er blevet tiltalt.

Der ventes dom i september.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx