Af Michael Bo Mortensen - 07/09-13 18:03

Cirkusklovn ånder lettet op: Rød motorcykel fundetCirkusklovn ånder lettet op: Rød motorcykel fundet

Åbningsnummeret i Cirkus Dannebro er reddet, efter at klovnen Pierics røde motorcykel er fundet.

storybild

Klovnen Pieric og hans hest kan nu fejre, at hans røde stjålne motorcykel er kommer tilbage. (Billede: Polfoto)

Den franske klovn Pieric måtte under to forestillinger lørdag undvære sin Motoguzzi-motorcykel, der er en vigtig rekvisit i åbningsnummeret med heste til Cirkus Dannebros forestilling.

Fredag aften blev motorcyklen med sidevogn og anhængertræk stjålet, men nu er den fundet igen, og dermed kan publikum til søndagens forestillinger glæde sig over, at det store åbningsnummer er reddet.

LÆS OGSÅ: Fransk klovn får stjålet motorcykel i Brøndby

Den italienske motorcykel blev fundet i nærheden af cirkus lørdag aften, siger sprechstallmeister i Cirkus Dannebrog, Agnete Louise Enoch, til Ritzau.

- Han er meget, meget lykkelig. Han har været helt urolig i dag og været helt forstenet i ansigtet, siger Agnete Louise Enoch.

Under forestillingen bliver der spændt en hestevogn efter motorcyklen, og der sidder en hest i sidevognen og to heste i vognen bagved.

Nøglen til motorcyklen mangler, men Agnete Louise Enoch garanterer, at forestillingen kan gennemføres søndag, da motorcyklen ikke er skadet.

Under to forestillinger blev cirkusnummeret lørdag gennemført uden motorcykel, hvorved hestene blot rendte ind i manegen.

Motorcyklen blev stjålet i Brøndby Strand fredag aften mellem klokken 21.30 og 22. Her var Pieric og hans søn Nicholas ude for at besøge Nicholas' kæreste.

- Vi var inde for at spise, og da vi kom ud, var motorcyklen væk, fortalte Nicholas Furic Svendsen.

Cirkus Dannebrog ligger i øjeblikket på Fisketorvet i København.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Godsejer stævner kommune for højt...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx