Af - 17/01-14 07:01; Opdateret: 17/01-14 09:17

Aldrig har vi været mindre bekymrede for kriminalitetAldrig har vi været mindre bekymrede for kriminalitet

Gruppen af danskere, der stort set ikke bekymrer sig om kriminalitet og vold, er for første gang nogensinde større end dem, der bekymrer sig 'en del' eller 'meget'.

storybild

Danskerne er mindre bekymrede end nogensinde før i den 28-årige periode, den slags er blevet opgjort. Det viser ny rapport fra Justitsministeriet. (Billede: Polfoto/PhotoAlto-FREDERIC CIROU/modelfoto)

Trods bandekrig og østeuropæiske indbrudsgrupper har danskerne aldrig været mindre bekymrede for kriminalitet og vold end i 2013. Det viser en ny rapport fra Justitsministeriet, som offentliggøres i dag. Justitsminister Karen Hækkerup (S) glæder sig.

- Vi har skærpet kursen over for de kriminelle, styrket forebyggelsen over for unge på vej ud af et galt spor og afsat midler til en bedre kriminalforsorg, så de, der ønsker et liv uden kriminalitet, får en straf, som virker, lyder hendes begrundelse.

Borgmester vil smide kriminelle ud af kommunen
Borgmester vil smide kriminelle ud af kommunen

Hun understreger, at der stadig er problemer med bander og stenkastende unge, og at regeringen derfor er på vej med en ny bandepakke.

Eksperter påpeger, at mængden af kriminalitet i samfundet er faldende.

28.000 nye lamper skal sende kriminelle hjem
28.000 nye lamper skal sende kriminelle hjem

- Folk forholder sig fornuftigt til bekymring for kriminalitet ved ikke at være bekymrede i en tid, hvor risikoen for at blive udsat er lille, siger Linda Minke Kjær, lektor i kriminologi ved Syddansk Universitet.

Hun bakkes op af Britta Kyvsgaard, forskningschef i Justitsministeriet.

Ofre for æresvold skal beskyttes bedre - men hvordan?
Ofre for æresvold skal beskyttes bedre - men hvordan?

- De seneste år har der desuden været et meget kraftigt fald i kriminalitet blandt børn og unge – det har nok også påvirket borgernes bekymring i den rigtige retning, tilføjer Britta Kyvsgaard.

Kun 28,6 procent var i 2013 meget bekymret for vold og kriminalitet, og hvis man udelukkende ser på det sidste halvår, var tallet helt nede omkring en fjerdedel. Hver femte dansker bekymrer sig slet ikke om vold og kriminalitet.

Småpushere udfordrer rockere og bander
Småpushere udfordrer rockere og bander

- Mit gæt er, at det skyldes, at det har været forholdsvist roligt i forhold til rocker- og bandekriminalitet. Man bliver påvirket af det man hører og læser, vurderer Britta Kyvsgaard.

Til sammenligning var helt oppe omkring to tredjedele af danskerne meget bekymrede tilbage i 80'erne og starten af 90'erne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx