Af Simon Boas - 14/04-18 09:31; Opdateret: 14/04-18 09:44

Forlystelse ude af kontrol: Patrick græd tårer af blod efter turForlystelse ude af kontrol: Patrick græd tårer af blod efter tur

I weekenden måtte en 12-årig dreng indlægges på hospitalet med skader i hovedet, efter forlystelsen 'SkyRoller' på Bakken kom ud af kontrol. Men det er tilsyneladende ikke første gang, at der har været problemer med forlystelsen.

storybild

Skyroller-forlystelsen på Bakken, der kostede en dreng alvorlige kvæstelser. Billedet er fra turen, der gik galt. (Billede: Flemming Poulsen Fo2grafi)

I kølvandet på weekendens tragedie på Bakken i Nordsjælland, hvor en 12-årig dreng fik konstateret blødninger i hovedet og lettere blindhed, efter forlystelsen SkyRoller kom ud af kontrol og drejede drengen rundt 105 gange mod hans vilje, har BT været i kontakt med flere personer, der uafhængigt af hinanden fortæller om lignende episoder.

En af dem er en 21-årig kvinde, der ikke ønsker sit navn frem. Hun besøgte Bakken tilbage i april måned sidste år, hvor hun prøvede den nu lukkede forlystelse SkyRoller.

»På grund af meget vind kunne det 'fly', man sidder i, ikke stoppe med at rotere, selv om jeg havde sluppet vingerne,« siger hun.

I forlystelsen er det muligt selv at styre nogle vinger på 'flyet', hvilket vil få flyet til at dreje rundt om sin egen akse. Når man slipper vingerne er det meningen, at 'flyet' skal gå i neutral position, men det skete hverken for den 12-årige dreng i weekenden eller den 21-årige kvinde, som BT har talt med.

»Dette medførte en følelse af, at øjnene var ved at 'poppe' ud, og at jeg efterfølgende havde fået hjernerystelse, ligesom mine blodklar sprang i begge mine øjne. Det gik først væk efter en måneds tid,« fortsætter hun.

Græd tårer af blod

Som følge af weekendens hændelse valgte ejeren umiddelbart efter at lukke forlystelsen, men en senere undersøgelse af Nordsjællands Politi har vist, at der ikke har været nogen tekniske fejl eller mangler på forlystelsen.

27-årige Patrick Damkilde fra Glostrup, der efter eget udsagn har prøvet forlystelsen en del gange, fortæller imidlertid til BT, at man ganske let kan få 'flyet' til at dreje rundt i et sådan omfang, at man bliver dårlig.

»Jeg er adrenalinjunkie, så jeg ville vise gutterne, hvordan man rigtig blev rundtosset. Så da jeg først fik gang i den, så holdt jeg bare fast. Man kunne mærke g-kraften trække blodet op i hovedet, og til sidst følte jeg, at jeg fik tårer i øjnene, men det var så blod, der trillede ned. Efterfølgende tog jeg en pause fra den forlystelse,« fortæller han.

Patrick Damkilde tilføjer, at man godt kan mærke »når vinden tager fat«, og han er overbevist om, at forlystelsen kan være farlig, når det blæser kraftigt.

Bakken oplyser, at den 12-årige dreng er blevet udskrevet fra hospitalet igen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Sigtet for at true mindreårige piger...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx