Af - 20/05-14 19:00

Messerschmidt vil have afgift på udenlandske håndværkerbilerMesserschmidt vil have afgift på udenlandske håndværkerbiler

Spidskandidaten foreslår at lægge en særlig afgift på udenlandske håndværkerbiler for at udligne den høje danske registreringsafgift.

storybild

Biler på udenlandske plader giver en uretfærdig fordel til udenlandske håndværkere, mener Morten Messerschmidt. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Når udenlandske håndværkere kører rundt i Danmark i biler på udenlandske plader, så slipper de for at betale den høje danske registreringsafgift, som danske håndværkere betaler for deres biler.

Det giver udenlandske håndværkere en uretfærdig konkurrencefordel, mener Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er partiets spidskandidat ved Europaparlamentsvalget den 25. maj.

- Stadig flere håndværkere kommer fra Østeuropa og kan arbejde i Danmark med deres biler fra lande, der nogle gange slet ikke har en registreringsafgift. Så vi synes, at der skal være en daglig afgift på udenlandsk indregistrerede biler, så man ikke kan udnytte, at man har et lavere afgiftsniveau end det, danske håndværkere er nødt til at betale, siger Morten Messerschmidt til metroxpress.

EU beskyldes for at opfordre unge til gruppesex
EU beskyldes for at opfordre unge til gruppesex

I forbindelse med sin valgkamp, er Morten Messerschmidt flere gange er blevet kontaktet af danske håndværkere, fortæller han. De føler sig udsat for unfair konkurrence, når de har større udgifter til deres biler end udenlandske konkurrenter:

- Bilen er jo en del af forskellen i det samlede udgiftsniveau, som vi kan gøre noget ved, siger Morten Messerschmidt.

Anders Samuelsen efter tv-debat: Undskyld
Anders Samuelsen efter tv-debat: Undskyld

I brancheforeningen Dansk Byggeri har erhvervspolitisk chef Torben Liborius også hørt om problemet blandt sine medlemmer. Men han mener ikke, at problemet er så stort, at det kræver handling.

- Koger man afgiften per dag for en dansk indregistreret varevogn ned og sammenligner med udgifterne til materialer og løn, er bilen ikke den udslagsgivende faktor. Men den er meget synlig, og vi har da også medlemmer, der har gjort opmærksom på det her.

Stadig i tvivl? Her er spidskandidaternes mærkesager til EP-valg
Stadig i tvivl? Her er spidskandidaternes mærkesager til EP-valg

Han henviser til, at biler på udenlandske plader højest må køre i Danmark i 185 dage om året. Samtidig har danske håndværkere mulighed for at indregistrere deres biler på gule plader og på den måde spare penge på registreringsafgiften.

- Så beløbsforskellen for biler på danske og udenlandske nummerplader er der, men den er ikke kæmpestor. Og man skal huske meget på, hvilet bureaukrati det vil give at lave sådan et system, siger Torben Liborius.

Ekspert: Voteman fiasko er en kæmpe succes
Ekspert: Voteman fiasko er en kæmpe succes

Morten Messerschmidt mener dog ikke, at en ny afgift behøver at give særlig meget besvær:

- Man skal jo allerede betale skat af sin indkomst i Danmark. Så er det nemt at krydse af samtidig, hvor mange dage man har været i Danmark, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx