25/07-17 20:11; Opdateret: 15/08-17 14:32

Kaspers dating-dilemma: Hvordan afviser man en tyk kvinde?Kaspers dating-dilemma: Hvordan afviser man en tyk kvinde?

Er det OK at afvise en date, hvis hun er tykkere end hun var på sine Tinder-billeder?

storybild

Blogger, Kasper Risgård. (Billede: Emma Agergaard Svendsen)

Blogger Kasper Risgaard har oplevet, at kvinder lægger billeder op af sig selv på Tinder, hvor de er markant tyndere end i virkelighedens verden.

Det er torsdag. Jeg skal på date og er allerede fem minutter forsinket. Vi har mødt hinanden på Tinder, og i aften skal vi ses for første gang. Jeg åbner lige appen og kigger på hendes billeder en ekstra gang inden jeg går ud af døren.

Hun er flot – sød, smilende og charmerende at se på. Jeg kan mærke, at jeg bliver nervøs, da jeg nærmer mig baren, hvor vi skal mødes til en øl. Men da jeg runder hjørnet og ser hende stå på gaden og vente på mig, bliver min nervøsitet erstattet med dårlig samvittighed. Fordi den første tanke der slår mig er:'Du er meget større end på dine billeder.'

Jeg giver med det samme mig selv et mentalt rap over nallerne og ignorerer min første indskydelse og fremstammer i stedet et 'dejligt at se dig.'

Da vi senere på aftenen siger farvel og går hvert til sit, kan jeg ikke lade være med at klynge mig til min første indskydelse, og hvordan jeg på en eller anden måde føler mig snydt. Fordi når jeg sammenligner pigen, jeg har brugt aftenen sammen med, og pigen som jeg har swipet til højre, så er det tydeligt, at det er to forskellige personer. Og med det samme bliver jeg ramt af min egen skyldfølelse, fordi jeg lader udseende og vægt spille en rolle i overvejelsen, om hvorvidt der bliver en anden date.

Men er det mig, der er en overfladisk idiot?

For når du sidder derhjemme med telefonen og strategisk tager 42 billeder af dig selv fra din gode vinkel, så du går fra størrelse L til S, så lyver du for dig selv, og du lyver for mig.

Hvorfor ikke droppe skønhedsidealet og skabe dit eget? Så slipper du også for at stå med svedige håndflader i frygt for, at jeg skal løbe skrigende væk, når jeg ser dig.

For når vi lever i en tidsalder, hvor der netop fokuseres på, at du skal hvile i dig selv, så gør det mig trist, at man som single kvinde skal tvinges ned i en af de to skyttegrave, hvor der enten skal bruges filter og fugleperspektiv for at kunne tage en selfie, eller der modsætningsvis skal strittes med flettet armhulehår.

Jeg finder ikke nogen af delene synderligt tiltrækkende. Til gengæld så er jeg voldsomt tiltrukket af kvinder, som hverken forsøger at skjule deres vægt, højde eller modermærket på brystet formet som Donald Trump.

Derfor er jeg efter lang tids dårlig samvittighed stoppet med at vise interesse for piger, som panerer deres billeder i filtre og kreative beskæringer. Så slipper jeg for at bruge tid på at undre mig over, hvorfor du konsekvent har skjult halvdelen af dit ansigt på samtlige af dine billeder.

Jeg skal ikke kunne sige, om det samme gør sig gældende i det parallelle univers, når I kvinder begiver jer ud på Tinder.

I mit nøje udvalgte portefølje af billeder på Tinder, har jeg valgt et billede, hvor jeg har seks chili cheese tops i munden på samme tid. Personligt glæder jeg mig til den dag, en date tvinger mig til at bevise, det passer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx