Af Ritzau - 09/12-16 20:50

Region Syddanmark truer Carl Holst med retssagRegion Syddanmark truer Carl Holst med retssag

Uanset hvad politiet når frem til, vil regionsrådet have erstatning fra Carl Holst for uberettiget udgifter.

storybild

Carl Holst kan se frem til et erstatningskrav fra Region Syddanmark. (Billede: Scanpix/Simon Skipper)

Politiet efterforsker stadig den mulige straffesag mod Carl Holst (V), men uanset udfaldet, vil Region Syddanmark forfølge et krav om, at Holst skal betale penge tilbage til regionen.

Det skriver Fyens.dk.

Betal eller vi anlægger en retssag. Sådan vil Region Syddanmark sige til dens tidligere formand, Carl Holst (V).

I øjeblikket efterforsker politiet forholdet mellem Carl Holst og regionen. Selv hvis der ikke kommer en straffesag ud af den efterforskning, vil regionsrådet anlægge en erstatningssag.

Så kontant er meldingen fra et stort flertal i regionsrådet, der slår fast, at regionen skal forfølge et krav om tilbagebetaling.

Det skal også ske, hvis politiets langvarige efterforskning ikke resulterer i en tiltale for misbrug af offentlige midler.

Sagen blev drøftet på et lukket punkt på dagsordenen til regionsrådsmødet 28. november. Flere kilder har over for avisen bekræftet, at der er et massivt flertal på 40 ud af 41 regionsrådsmedlemmer bag beslutningen.

- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal kræve erstatning for de uberettigede udgifter, Carl Holst har haft, siger næstformand Poul-Erik Svendsen (S) til fyens.dk.

Hvor stort kravet bliver, afhænger blandt andet af, hvad politiet er kommet frem til i forbindelse med efterforskningen, der efter lang tid nu nærmer sig sin afslutning.

Selv siger Carl Holst, der nu er medlem af Folketinget, at han ser frem til et eventuelt krav fra Region Syddanmark.

Han peger på, at regionen allerede i februar varslede, at man ville opgøre kravet, men at der aldrig dukkede noget op.

- Jeg håber, at man i regionen hurtigst muligt får gjort op, hvad det er for et krav, de mener, man har. Jeg er ikke enig i, at regionen har noget krav. Så jeg ser meget frem til at se det, siger Carl Holst til Fyens.dk.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx