04/09-14 17:07

Kvinde får 16 års fængsel for mordbrand i GreveKvinde får 16 års fængsel for mordbrand i Greve

Landsret nedsætter straf til kvinde, som overhældte rivalinde med benzin og satte ild til.

En kvinde har torsdag fået mildnet straffen for en mordbrand, som fandt sted i september 2012 i en lejlighed i Greve.

Østre Landsret har idømt Faruk Rooma Alam fængsel i 16 år, mens hun i byretten i Roskilde sidste år blev idømt lovens strengeste straf, fængsel på livstid.

Motivet var angiveligt voldsom jalousi, da hun trængte ind hos den 26-årige Nilab Shahkor, der boede i en lejlighed i Gersagerparken.

Hun og to drenge hældte benzin ud over offeret og satte ild til hende.

De to unge var hendes dengang 18-årige nevø og dennes kammerat. Sidstnævnte var kun 16 år.

Nevøen, Aafaq Alam Khan, straffes med fængsel i 10 år, mens kammeraten får syv års fængsel, lyder dommen fra nævningetinget i landsretten.

Ved dommen i byretten blev det fastslået, at der er tale om et drab "af særdeles bestialsk karakter", som var planlagt på forhånd.

Det var et rent tilfælde, at ingen andre beboere i ejendommen kom noget til.

Tre måneder før drabet var Nilab Shahkor blevet gift med en mand, som den 31-årige Faruk Rooma Alam hævdede at være gift med.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt dansk rigmandsdatter scorer...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Aktion i gang: Mand formentlig faldet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx