20/07-17 10:43

Læs det med småt og undgå klager over mobilselskabetLæs det med småt og undgå klager over mobilselskabet

Aftalevilkår, hvor kunde og teleselskab er uenige om, hvad abonnementet indeholder, er den hyppigste årsag til klager.

storybild

København. Det er enerverende og frustrerende, når det mobilselskab, som skulle give dig et godt tilbud eller et bedre abonnement, ikke lever op til den aftale, som du troede, I havde lavet.

Og i langt de fleste tilfælde, hvor forbrugerne er så utilfredse med deres teleudbyder, at de går videre til myndighederne med klagen, så er det netop aftalevilkårene, der er årsag til tvisten mellem udbyder og abonnent, oplyser Teleankenævnet.

- Aftalevilkår dækker over de ting i aftalen, som ikke er selve regningen, siger Nina Lester, der er sekretariatschef i Teleankenævnet.

Nævnet tager kun sager ind, når parterne selv har forsøgt at løse tvisten først, men uden held.

Sidste år fik 37,3 procent af de klagende noget ud af at klage enten i form af et forlig, helt eller delvist medhold.

Men for de flestes vedkommende - 52,2 procent - fik de ikke medhold i klagen. I 10,5 procent af tilfældene blev klagen afvist.

- Når man er uenige om, hvad man egentlig har aftalt, så er det ofte fordi, det er lidt kompliceret stof, hvor det kan være svært at sidde og læse alt det, der står med småt og sammenligne det med regningen. Og det er ikke alle, der tager sig tid til at læse aftalen grundigt, siger Nina Lester.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at man ikke kun fokuserer på én ting, når man skifter mobilabonnement.

Det kan godt være, at man skal bruge flere gigabytes data, men det er ikke det eneste vilkår, man skal være opmærksom på.

- Når man går aftalen igennem, skal man hæfte sig ved, hvad aftalen som minimum koster i bindingsperioden, siger Tanja Højrup, der er specialkonsulent hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Man skal også altid vide, hvor lang bindingsperioden er, når man får en aftale tilsendt, råder hun.

Samtidig er det en god idé at gøre sig klart, hvad ens behov er.

Får du et godt tilbud på et abonnement med en musiktjeneste ovenikøbet, er tilbuddet mest relevant, hvis du allerede bruger - eller kan se dig selv bruge - den tjeneste i fremtiden.

Hvis det er gigabyte, du har brug for, så sørg for ikke at lade dig forblænde af andre ting i aftalen, lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Fakta: Disse ting skal du finde svar på i en ny mobilaftale

- Hvad er mit behov, og opfylder abonnementet de behov?

- Er der andre udbydere, der tilbyder det samme til en bedre pris? Tjek på internettet.

- Tjek, om der er gebyrer eller andet, der kan presse den samlede pris på abonnementet op.

- Hvad er mindsteprisen i bindingsperioden, og hvor længe binder du dig?

- Dækker mobilselskabet, der hvor du typisk opholder dig?

Kilde: Forbrug.dk.

/ritzau/FOKUS

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Offentligheden havde ingen adgang:...
bt.dk
Mand med jagtgevær fik politi til at...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx