20/04-18 11:25; Opdateret: 20/04-18 11:43

Sundhedsudvalgsformand vakler efter samråd om omskæringSundhedsudvalgsformand vakler efter samråd om omskæring

Hverken regeringen eller S vil stemme for en aldersgrænse for omskæring. DF og Enhedslisten er stadig i tvivl.

storybild

København. Efter et samråd med hele fem ministre om konsekvenserne af at indføre en aldersgrænse for omskæring af drenge, er formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), fortsat i tvivl om, hvad hun skal mene.

- Jeg vakler. Det ene øjeblik synes jeg, at vi skal gå den ene vej. Det andet øjeblik mener jeg, at vi skal gå den anden, siger hun.

Det er de mulige konsekvenser af en aldersgrænse, der gør diskussionen svær, forklarer hun.

- Jeg mener ikke, at man skal skære i børn, der ikke fejler noget. Men når man ser på, om det kan føre med sig, at vi får flere, der bliver opereret andre steder - og hvordan skal vi straffe dem - der er så mange spørgsmål.

Heller ikke Enhedslisten har taget stilling for eller imod en aldersgrænse endnu.

- Vi har en klar grundholdning, som er, at barnets ret til selv at vælge over sin egen krop, vægter tungere end hensynet til religion, siger sundhedsordfører Stine Brix (EL).

- Diskussionen i vores gruppe er, om et forbud eller kriminalisering er den rigtige vej.

Det er et borgerforslag om at indføre en mindstealder for omskæring, der har sat gang i debatten på Christiansborg.

En mindstealder vil ifølge Det Jødiske Samfund de facto være det samme som et forbud, da jødisk tradition er, at drengebørn omskæres, når de er otte dage gamle.

Derfor strider forslaget mod religionsfriheden, mener organisationen.

Under samrådet, der var lukket for offentligheden, fortalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) om de mulige sikkerhed- og udenrigspolitiske konsekvenser, hvis Danmark som det første land i verden vedtager en mindstealder.

Anders Samuelsen sagde efter samrådet:

- Det vil gøre os sårbare og gøre, at de allierede, som vi normalt har i prekære situationer, ikke i denne situation vil stå ved vores side.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx