Af - 05/03-14 20:18

DMI: Weekend-vejret bliver usædvanlig godtDMI: Weekend-vejret bliver usædvanlig godt

Farvel til vinteren. I denne weekend får vi rigtig forårsvejr.

storybild

(Billede: Polfoto/Lars Krabbe)

- Det ser ud til at blive en rigtig pæn weekend. Og vi kan sagtens komme op på tocifrende temperaturer mange steder i landet.

Det fortæller vagthavende meteorolog Henning Gisselø fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Han oplyser, at der er en stabilisering på vej. Derfor ser det ud til, at solen kan få bugt med skyerne.

- Det bliver pæne temperaturer og solskin. Især søndag ser rigtig god ud. Der kan vi komme helt op på omkring de 12 grader, fortæller han.

Det gode vejr er dog ikke sikret. Hvis der viser sig at være for mange skyer, eller der er vind, bliver det sværere for temperaturen at stige.

Væk fra kysterne
Man skal dog et godt stykke ind i landet for at opleve de høje temperaturer.

- Det kommer til at blæse fra sydøst-sydvest, så ved kystområderne kan vi godt komme ned på 6-7 grader. Det skyldes, at vandet ikke er særlig varmt. Vandet er faktisk stadig temmelig koldt, forklarer han.

Midtjylland og det centrale Sjælland har derfor de bedste chancer for at at opnå de varme temperaturer.

Usædvanlige temperaturer
Temperaturerne er usædvanlige så tidligt i marts.

- Det er meget milde temperaturer og ikke helt normalt. Sidste år havde vi stadig vinterkulde langt ind i marts. Den 9. marts 2013 var der for eksempel 0-3 graders varme, og på søndag, præcis et år efter, er der gode chancer for at ramme de 12 grader.

Der er ikke længere noget, der tyder på, vinteren vender tilbage. Man må forvente nogle dage med nattefrost i løbet af måneden, men der er ikke noget, der ligner decideret vintervejr.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx