Af - 05/02-14 16:09

Så er der nyt om den vidunderligt smukke efterlyste pigeSå er der nyt om den vidunderligt smukke efterlyste pige

Tobias Bonnesen efterlyste pigen, han fik øjenkontakt med i S-toget på vej hjem fra byen. Nu er der nyt i sagen - der har taget en lidt forvirrende drejning.

storybild

Tobias Bonnesen efterlyste en vidunderlig smuk pige - nu er der to, der har meldt sig. (Billede: Privatfoto)

"Jeg er pigen!" lyder det i en mail, som vi har modtaget på Metroxpress.

I går efterlyste metroxpress nemlig en vidunderlig smuk pige, som den 19-årige gymnasieelev Tobias Bonnesen fik øjenkontakt med i S-toget på vej hjem fra en festlig aften i byen. Men han fik aldrig sagt hej til pigen - og det fortrød han efterfølgende inderligt.

Efterlyser vidunderligt smuk pige fra S-toget
Efterlyser vidunderligt smuk pige fra S-toget

Efterlysningen er blevet delt og kommenteret heftigt på de sociale medier. Og således er der nu hele to piger, der har taget kontakt til Tobias Bonnesen.

Den ene har selv kontaktet ham igennem Facebook. De to skriver nu sammen, for hun passer på beskrivelsen, men hun husker ikke selv at have set Tobias Bonnesen. Han er ikke hundrede procent sikker på, at det er pigen, han har efterlyst.

Den anden har henvendt sig til metroxpress. Hun hedder Caroline, men ønsker ikke at få sit efternavn og billede ud, men forsikrer os om, at det er hende, der er tale om. Hun tilføjer samtidig, at hun desværre har en kæreste.

Og nu bliver det endnu mere mystisk. For Tobias Bonnesen har set et billede af Caroline, som hun har sendt til metroxpress, for at få bekræftet, at det er hende, han er faldet for.

Men sjovt nok kan han ikke helt genkende pigen - men samtidig kan han heller ikke udelukke, at det rent faktisk er hende.

- Hun havde jo en hue langt ned i ansigtet og stor jakke på, så jeg kan simpelthen ikke se, om det rent faktisk er hende eller ej, siger Tobias Bonnesen.

Selv om Caroline har en kæreste, fortryder han ikke, at han satte en viral eftersøgning i gang.

- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt. Men nu når jeg ved, at hun har en kæreste, så er det meget rart, at jeg ikke skal sidde og drømme om hende. Så det er dejligt med afklaring, lyder det fra Tobias Bonnesen.

Han er samtidig overvældet af folks respons på hans efterlysning. Der har både været søde, hårde og sjove kommentarer undervejs.

- Folk har lov til at have deres holdninger. Men jeg tror, vi alle kan genkende følelsen af at fortryde, vi ikke tog kontakt til en, vi har set eller mødt, siger Tobias Bonnesen.

Efter oplevelsen er han ikke i tvivl om, hvad han vil gøre en anden gang:

- Man har intet at miste og alt at vinde, hvis man går hen og siger hej. I bedste fald kan personen vise sig at være interessant. I værste fald siger personen nej.

Således kom der ikke en decideret date ud af efterlysningen. Men her på Metroxpress vil vi gerne sætte mere fokus på flirt, næstekærlighed, flinke mennesker og gode oplevelser i hverdagen. Ser eller oplever du noget, så tag det med #mxlove på Twitter eller Instagram eller send en mail til mxlove@mx.dk. Så bringer vi det måske i avisen eller på mx.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx