Af Mads Brandsen - 08/11-17 13:30

Torsten smagte på croissant i Aldi: Det skulle han ALDRIG have gjortTorsten smagte på croissant i Aldi: Det skulle han ALDRIG have gjort

Uskyldig sult eller butikstyveri? Torsten og Aldi er dybt uenige.

storybild

(Billede: Brian Bergmann)

Man skal passe på, hvis man er sulten under sine dagligvareindkøb.

Det kan 75-årige Torsten Mousing fra Helsinge skrive under på.

Under en indkøbstur i den lokale Aldi-discountbutik tog han nogle bidder af en croissant, han havde puttet i en pose sammen med andet morgenbrød.

»Jeg indrømmer, at jeg fik lyst til at smage på croissanten, men det har hele tiden været meningen, at jeg ville betale for den,« fortæller Torsten Mouising til BT.

Men det var slet ikke nogen god idé, viste det sig.

Da han ved kassen gør opmærksom på, at der også er croissant i posen, selv om der ikke er så meget tilbage af den, rejste kassemedarbejderen sig op og bad ham forlade butikken – og gjorde samtidig opmærksom på, at han ikke er velkommen der længere. 14 dage senere tog han derned igen – og blev smidt ud, og forleden – et år efter bortvisningen – prøvede han igen. Men personalet havde ikke glemt ham.

Aldi ærgrer sig over sagen, men har en noget anden udlægning af sagen.

»Vi oplever det her som simpelt butikstyveri. Den pågældende person kommer ind i butikken og tager en croissant. Den lægger han ind i en avis og forsøger at skjule den. Efterfølgende prøver han at gemme resterne et sted i butikken. Så det er almindeligt tyveri,« siger vicedirektør for Aldi i Danmark, Thomas Bang, til Lokalavisen.dk.

Der findes angiveligt videoovervågning fra butikken, der dokumenterer Torsten Mousings besøg, men den har kædeledelsen ikke set.

Ifølge Torsten Mousing har han ikke haft nogen avis på kassebåndet.

»Jeg har ikke gemt noget i en avis. Vi holder Frederiksborg Amts Avis. Den får jeg hver dag herhjemme, så hvorfor skulle jeg købe en avis,« spørger han.

Men der er også andre butikker i nabolaget, og Torsten Mousing er heldigvis stadig velkommen i den lokale Kvickly.

»En af de unge damer dernede kom hen til mig forleden og sagde, at det da var for galt. Hun havde aldrig oplevet mig sådan. Jeg har heller ikke spist noget dernede,« siger Torsten Mousing.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx