Af - 08/09-13 23:04

Bankrøveren er ved at uddøBankrøveren er ved at uddø

FALD. Bankrøverier var for få år siden hverdag i Danmark, hvor bankansatte blev invalide af chok og stress. Det er slut. I år har der kun været 15 røverier mod 222 i 2002.

storybild

I Danmark er der færre og færre personer, som giver sig i kast med samme kriminelle arbejde som den berømte franske bankrøver Jacques Mesrine, der her er afbildet i forskellige forklædninger. (Billede: Polfoto)

Politi og pengeinstitutter har haft ganske enorm succes med at beskytte ansatte, kunder og kontanter mod skruppelløse røvere.

Antallet af bankrøverier er i de senere år faldet.

- Det er langt mere tryghed i bankerne, siger Solveig Ørteby, næstformand i de bankansattes fagforening, Finansforbundet.

Hun glemmer aldrig de rædselsår, da røverne jog en skræk i livet på bankansatte og invaliderede nogle med posttraumatisk stress.

- Røverierne er ikke længere noget, man tænker over i det daglige. Det er som at arbejde på en tankstation, hvor der også kun er en begrænset risiko, fortæller hun.

Også politichefer og bankdirektører jubler. For antallet af bankrøverier er faldet konstant – i år til en tiendedel af niveauet i begyndelsen af årtusindet, hvor der næsten var et et røveri hver dag, bankerne var åbne.

I 2001-2003 blev der gennemsnitligt begået 208 røverier årligt. I fjor var der 71. I år har der hidtil været 15, så kurven er for alvor knækket.

- Der var blandt andre nogle bander, der kørte rundt og lavede et højt antal bankrøverier, og dem fik vi anholdt. De blev idømt lange fængselsstraffe, siger Carsten Andersen, der er Rigspolitiets kommunikationsrådgiver.

Han fortsætter:

- Udviklingen er særdeles glædelig – ikke mindst af hensyn til de bankansatte.

Bankernes interesseorganisation Finansrådet er også positive omkring udviklingen og kalder den lykkelig.

- Ambitionen om at få nul bankrøverier lykkes næppe, for hvor der er kontanter, er der kriminalle. Men det går i den rigtige retning, siger Henriette Rolskov, jurist i Finansrådet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Vigtig bro lukker i knap et halvt år:...
bt.dk
Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx