Af Ritzau - 18/04-17 14:45; Opdateret: 18/04-17 15:04

Hjerneskadet psykiater lod patient dø i campingvognHjerneskadet psykiater lod patient dø i campingvogn

I maj 2012 efterlod en hjerneskadet psykiater patient i nødlidende tilstand. Han har tirsdag fået sin straf.

storybild

En 66-årig tidligere psykiater kendes af Retten i Holstebro tirsdag skyldig i at have efterladt en nødlidende patient til døden i en campingvogn. (Billede: Free/Www.colourbox.com)

En 66-årig tidligere psykiater kendes af Retten i Holstebro tirsdag skyldig i at have efterladt en nødlidende patient til døden i en campingvogn.

Den 66-årige, der har en hjerneskade, dømmes betinget fængsel i 60 dage med en prøvetid på to år fra endelig dom.

Patienten Jan Eggert Eggertsen blev efterladt bevidstløs og metadonpåvirket på gulvet af en campingvogn og blev senere fundet død på KRA's ejendom.

Retsmedicinernes obduktion afslørede efterfølgende, at Eggertsens dødsårsag var metadonpåvirkning.

Psykiateren har forklaret i retten, at han havde en aftale om at hente Eggertsen i Skive 12. maj, fordi han havde behov for en konsultation. Herefter gik turen videre fra Skive til Rakkeby.

Den 66-årige forklarede i retten, at han var sikker på, at Eggertsen blot var meget beruset, og at han havde behov for at sove rusen ud. Derfor slæbte han ham over i campingvognen omkring middagstid 12. maj 2012.

Herefter forlader den tiltalte stedet og vender tilbage samme aften 12. maj. Men han tjekker ikke, hvordan patienten har det.

Faktisk hører han først nyt om tilstanden, da han næste dag modtager et opkald fra en anden patient, BS, som han har boende privat på sin bopæl.

I sin procedure lagde specialanklager Pia Koudahl vægt på, at det er en særligt skærpende omstændighed, at KRA er læge.

- Vi ved, at han ikke ringede til vagtlægen eller 112 12. maj. Han brugte selv forklaringen, at det var noget, han selv skulle klare. Han siger, at han var bekymret, men han ringede ikke hjem til BS for at tjekke hans tilstand, sagde hun.

KRA's hjerneskade hindrede ikke, at psykiateren kan straffes på normal vis, mente anklagemyndigheden.

Sundhedsstyrelsen har fået meget kritik for, at den ikke stoppede den hjerneskadede psykiater før. Sagen endte med at koste styrelsens daværende direktør, Else Smith, jobbet.

Begrundelsen var, at styrelsen havde ført mangelfuldt tilsyn i flere sager.

KRA's fik frataget sin autorisation som læge, og han er i dag pensionist.

KRA har valgt at modtage dommen. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte, om man vil anke afgørelsen til landsretten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx