04/01-18 16:08; Opdateret: 04/01-18 16:19

Afgået DF-borgmester frasiger sig sit eftervederlagAfgået DF-borgmester frasiger sig sit eftervederlag

Københavns netop afgåede kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, frasiger sig sit eftervederlag.

storybild

København. Det er ikke i orden, at tidligere borgmestre får et eftervederlag fra kommunen, hvis de får et nyt job.

Sådan lyder meldingen fra Carl Christian Ebbesen (DF), der indtil årsskiftet var kultur- og fritidsborgmester i København.

Mandag begynder han i et nyt job i DF's landsorganisation på Christiansborg. Dermed står han til at få dobbeltløn med et eftervederlag på en halv million kroner fra Københavns Kommune, skrev DR torsdag morgen.

Men det eftervederlag vil Carl Christian Ebbesen frasige sig, fortæller han til Ritzau torsdag eftermiddag.

- Loven er sådan, at alle borgmestre, der stopper, modtager et eftervederlag. Det synes Dansk Folkeparti og jeg ikke er rimeligt, hvis man finder sig et andet arbejde.

- Derfor har jeg taget kontakt til Københavns Rådhus med henblik på at få lavet en modregning i mit eftervederlag på baggrund af den løn, jeg får i mit nye arbejde, siger Carl Christian Ebbesen.

Han ønskede ellers i første omgang ikke at kommentere dobbeltlønnen over for DR. Det gjorde partitoppen heller ikke.

Spørgsmål: Hvornår har du truffet den beslutning, for du ønskede ikke at kommentere sagen over for DR?

- Jeg har ikke fået udbetalt dobbeltløn endnu. Jeg er ikke startet på mit nye arbejde. Så jeg har først forholdt mig til det i forbindelse med, at DR har kontaktet mig.

- Derfor er min melding nu helt klar: Jeg synes ikke, det er rimeligt, at borgmestre kan få dobbeltløn, når de stopper, siger Carl Christian Ebbesen.

Han tilføjer, at Dansk Folkeparti bakker op om Enhedslistens forslag om, at man ikke skal kunne modtage eftervederlag som afgående borgmester, hvis man samtidig har fået et nyt job.

- Det forslag vil jeg leve op til fra dag et, siger Carl Christian Ebbesen.

Han bestrider også posten som DF's organisatoriske næstformand.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Venstre maler partiet grønt: 'Det er...
bt.dk
Peter Madsen i retten: Her er hans...
bt.dk
Dansk kaffekæde i navneskifte - det...
bt.dk
Se det første billede: Prins William...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx