02/01-15 14:18

29-årig fængslet for salg af dødsbomber29-årig fængslet for salg af dødsbomber

En 29-årig mand fra Hobro er varetægsfængslet for salg af dræbende krysantemumbomber.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

En 29-årig mand fra Hobro varetægtsfængsles i fire uger for at have solgt de krysantemumbomber, der kostede tre mænd livet i to ulykker nær Hobro nytårsaften. Det fortæller DR P4 Nordjylland.

Ifølge anklageren ville den sigtede på fri fod kunne påvirke efterforskningen ved at tage kontakt til vidner. Anklagere begærede derfor, at manden blev varetægtsfængslet i fire uger, og det var dommeren enig i.

To vidner fortalte uafhængigt af hinanden, at de har købt krysantemumbomber af den sigtede. Hvorfor skulle de sige det, hvis det ikke var sandt, lød det fra anklageren. Derudover lagde dommeren vægt på, at den sigtede ikke ville sige, hvor han havde skaffet fyrværkeri fra.

Forsvareren mente derimod ikke, at der er stærk og begrundet mistanke for, at den sigtede har solgt krysantemumbomberne, der blev brugt under dødsulykkerne.

To mænd er anholdt for salg af livsfarligt fyrværkeri
To mænd er anholdt for salg af livsfarligt fyrværkeri

Ved grundlovsforhøret af manden kom det frem, at han kendte en af de afdøde rigtig godt. Han betegnede ham som en af hans meget gode kammerater, og ved Retten i Aalborg i dag var det tydeligt, at han var meget berørt af sagen.

Manden nægter sig skyldig i sigtelsen for at have solgt krysantemumbomber og derved forvoldt fare for andre. Han siger, at han har solgt fyrværkeri siden starten af december - også til kammeraten, der døde nytårsaften - men understreger, at han kun har solgt lovligt fyrværkeri og dermed ingen krysantemumbomber.

Han ville ikke sige, hvor han havde skaffet det solgte fyrværkeri fra, men beskrev det som familieposer, batterier og raketter. Til den afdøde solgte han, af hvad han kunne huske, blot en familiepose og nogle løse batterier.

Første gang i 10 år at nytårskrudt koster menneskeliv
Første gang i 10 år at nytårskrudt koster menneskeliv

Den 29-årige erkendte, at han tidligere har købt krysantemumbomber til eget forbrug, som han har fyret af. Men han afviser altså at have solgt krysantemumbomber.

Anklageren ønskede, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Dels af hensyn til efterforskningen og dels af hensyn til de pårørende. Men dommer Helle Dietz afslog anmodningen og nedlagde i stedet referatforbud, når grundlovsforhøret vedrørte de afdøde.

Frygtelige ulykker i nat: Tre personer dræbt af fyrværkeri
Frygtelige ulykker i nat: Tre personer dræbt af fyrværkeri

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx