Af Ritzau - 12/01-17 18:35; Opdateret: 12/01-17 19:03

Staten betaler cirka 700 millioner i præsteløn og pensionStaten betaler cirka 700 millioner i præsteløn og pension

Kirkeminister Mette Bock mener, at folkekirken bidrager med meget, der kommer alle i samfundet til gavn.

storybild

Folkekirken får årligt knap 787 millioner kroner fra staten. De fleste penge går til forkyndelse, primært i form af løn og pension til præster. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Staten betaler årligt 724,1 millioner kroner til forkyndelse i folkekirken. Pengene går hovedsageligt til løn og pension til præster, provster og biskopper.

Det har Kirkeministeriet regnet sig frem til efter krav fra Folketinget.

Et bredt flertal bestemte sidste år, at ministeriet skulle komme med beregninger, der kunne danne grundlag for at adskille den del af folkekirkens arbejde med at udbrede det kristne budskab, fra statens økonomi.

Den nuværende kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) var bannerfører for forslaget.

Argumentet for forslaget var, at borgere, der ikke definerer sig selv som kristne eller er medlemmer af folkekirken, oplever det som urimeligt, at de er med til at betale for kristen forkyndelse, selv om de har valgt kirkeskatten fra.

40 procent af præsternes løn og hele deres pension betales af generelt opkrævede skatter og afgifter, lød det i begrundelsen.

Mette Bock, der blev udnævnt til kirkeminister, da Liberal Alliance kom med i regeringen i november, glæder sig over, at tallene nu er lagt frem.

- Jeg synes, tallene understreger, at vi alle skal være glade for vores folkekirke, der bidrager med meget, der kommer alle i samfundet til gavn, siger hun i en pressemeddelelse.

Statens årlige bevillinger til folkekirken er cirka 786 millioner kroner. Det svarer til ti procent af kirkens samlede budget på omkring 7,7 milliarder kroner. Resten kommer fra kirkeskat.

Det fremgår også af beregningerne, at folkekirken bruger omkring 773 millioner kroner på at vedligeholde bygninger og kalkmalerier.

Beregningerne fra Kirkeministeriet tager ikke højde for, at kirken løser administrative opgaver som civilregistrering og kirkegårdsdrift, skriver ministeriet.

Omvendt er der heller ikke regnet på, hvilke økonomiske fordele kirken har ud af, at staten står for at opkræve kirkens medlemsbidrag, kirkeskatten, og at staten sørger for at udbyde uddannelse i teologi ved universiteterne.

Ej heller er der regnet på betydningen af kristendomsundervisningen i folkeskolen eller public service-forpligtelsen til at behandle trosstof.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx