Af - 13/09-13 10:55

Post Danmark tør ikke bringe pakker ud i VollsmosePost Danmark tør ikke bringe pakker ud i Vollsmose

Vollsmoses beboere får ikke udleveret deres pakker, efter Post Danmark er midlertidigt stoppet med at udlevere dem grundet tyveri og hærværk

storybild

(Billede: Post Danmark/ Mads Armgaard )

For tredje dag i træk bringer Post Danmark ikke pakker ud i dele af Vollsmose.

Det siger chef for distributionen i Post Danmark Martin von Horsten til eb.dk.

Grunden til den radikale udmelding er, at der de seneste 14 dage har været fem episoder med tyverier og hærværk mod pakkeposten i den odenseanske ghetto.

- Vores medarbejdere har følt sig truet, og det er uacceptabelt. Ved et enkelt tilfælde oplevede en medarbejder, at en person hoppede ind i postbilen, mens han kørte, og gennemrodede pakkerne. Og en anden har oplevet, at fire hætteklædte personer stjal fra bilen, siger Martin von Horsten til eb.dk.

I løbet af næste uge skulle der gerne findes en løsning.

- Vi er i dialog med politiet og beboerforeningerne, så vi håber at have en løsning i løbet af et par dage, siger Martin von Horsten.

Beboerne i Vollsmose får stadig uddelt den almindelige brevpost, ligesom de også stadig kan få deres pakker udleveret - bare ikke derhjemme.

- Vi uddeler anmeldelserne, og så må beboerne foreløbig selv hente pakkerne i postbutikken eller i pakkeboksen, oplyser Martin von Horsten.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk ekspert mødte Wozniacki: Jeg...
bt.dk
11-årig fundet bevidstløs i park: Mor...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx