Af - 13/05-14 11:32; Opdateret: 13/05-14 12:45

Derfor blev Voteman sådan en fiaskoDerfor blev Voteman sådan en fiasko

Den kontroversioelle ‘Voteman’-video havde potentiale til at ramme lige ned i målgruppen af unge, Folketinget ville have til at stemme under Europaparlamentsvalget. Men budskabet er totalt overskygget af forargelsen over den sex og vold, der optræder i kampagnen.

I dag blev Folketingets kampagnevideo med karakteren Voteman, der tæsker unge, der ikke ønsker at stemme under Europaparlamentsvalget, trukket tilbage. Tegnefilmen, der blandt andet indeholder sex-scener, er nu fjernet fra Folketingets YouTube-kanal og formand Mogens Lykketoft har undskyldt på Facebook.

Nettet raser over Votemans død
Nettet raser over Votemans død

I princippet kunne kampagnen sagtens have været en succes, påpeger ekspert i digital politisk kommunikation Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese.

- I virkeligheden appellerer videoen til hele det segment, der aldrig nogensinde ville se en politisk video. Europaparlamentsvalget er et ekstremt lav-interesse valg. Der er principielt ingen unge, der gider stemme og ved, hvad Patentdomstolen går ud på, siger han.

Se den kontroversielle video HER
Se den kontroversielle video HER

- ’Voteman’ kunne sagtens have ramt de unge. Virkemidlerne er udmærkede. Men i Danmark bliver vi som regel frastødt af kampagner med sex og vold. Især når det blandes med politik. Og kampagner, hvor der tales ned til kvinder - uanset hvor humoristisk det er. Så ‘Voteman’ har ramt forargelses-segmentet, siger Benjamin Rud Elberth.

Valgforsker: 'Voteman' kan være ham, der når de unge vælgere
Valgforsker: 'Voteman' kan være ham, der når de unge vælgere

Det gode budskab om at trisse ned til valgstedet og sætte et kryds i slutningen af maj er nu vippet af pinden til fordel for en helt anden historie.

- Den historie, vi hører nu, handler om, at kampagnen trækkes tilbage. Budskabet om, at man skal have unge til at stemme bliver fuldstændig trængt i baggrunden, siger Benjamin Rud Elberth.

Lykketoft skal stå skoleret efter kontroversiel film
Lykketoft skal stå skoleret efter kontroversiel film

LÆS OGSÅ: Vold og blowjobs? Jo, det her er Folketingets nye valgvideo

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx