Af Peter Astrup - 08/12-17 11:45; Opdateret: 08/12-17 15:00

Resultatet er klar: Svensk politi har undersøgt Peter Madsens DNA og fingeraftrykResultatet er klar: Svensk politi har undersøgt Peter Madsens DNA og fingeraftryk

Svensk og dansk politi har nu fået samkørt deres databaser for dna-profiler og fingeraftryk. Dermed er det også lykkedes, at få svar på om den drabsmistænke Peter Madsens dna eller fingeraftryk var blevet registreret i Sverige som ukendt profil i forbindelse med andre forbrydelser.

storybild

Peter Madsens dna og fingeraftryk er nu blevet kørt gennem svensk politis databaser. (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Men svaret er negativt. Peter Madsens dna og fingeraftryk er ikke registreret i svensk politis databaser. Det bekræfter kriminalkommisær Mattias Sigfridsson ved Sektionen mot Internationell Grov Organiserad Brottslighet ved Polisregion Syd i Malmø.

»Søgningen i vores landes dna-registre er overstået og der er ikke nogle fund på Peter Madsen,« skriver han i en mail til BT, hvor han anbefaler at BT henvender sig til dansk politi også for at få den endelige bekræftigelse.

Jens Møller Jensen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi og leder af efterforskningen i den såkaldte Ubådssag, har ligeledes bekræftet overfor BT på sms, at der ikke er fundet andre profiler, der matcher Peter Madsens.

Samme søgning fandt sted tidligere på året i Norge, hvor der heller ikke er fundet match.

Peter Madsen forventes at blive tiltalt for drabet på den svensk journalist Kim Wall i løbet af december måned. Kim Wall mistede livet ombord på den privatbyggede ubåd Nautilus på et tidspunkt mellem 10. og 11. august i år.

Peter Madsen har givet flere forskellige forklaringer på hændelsesforløbet. Først at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen i København og herefter at hun var død ved en faldulykke på ubåden, hvor hun havde fået kraniebrud. Da det lykkedes Københavns Politi at finde Kim Walls hoved i Øresund, så var der ingen tegn på hovedtraumer. Herefter skiftede Peter Madsen forklaring igen. Nu sagde han, at Kim Wall var død nede i ubåden, som følge af forgiftning af ukendte gasarter. Muligvis kulilteforgiftning.

Han nægtede længe at have parteret Kim Wall og smidt ligdelene i Øresund, men har senere erkendt dette forhold. Først 30. oktober fik offentligheden at vide, at Peter Madsen nu havde erkendt, at han havde parteret den svenske journalist. Tidligere forklarede han, at han havde »begravet hende til søs«. Vel og mærke i hel tilstand.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter Wengers afsked: Mange vil have...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
TV 2 afslører nyt navn til populært...
bt.dk
Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx