Af - 31/01-15 21:23; Opdateret: 31/01-15 21:41

Mor og 10-årig datter efterlyst: Nåede aldrig til lægenMor og 10-årig datter efterlyst: Nåede aldrig til lægen

Hverken familie eller venner har hørt fra dem siden fredag.

En 28-årig mor fra Ikast og dennes 10-årige datter forlod familiens hjem fredag morgen, og de er endnu ikke vendt hjem.

Derfor efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi dem begge nu, skriver AOH.dk.

Kvinden skulle angiveligt med datteren til lægen, og ingen har hørt fra dem siden. De to nåede dog heller aldrig til lægen. Det er den bekymrede familie, der er gået til politiet.

Politiet tør ikke gisne om, hvorvidt der ligger en forbrydelse bag eller ej. Politiet har dog sporet hendes mobiltelefon mellem Ølgod og Varde, men det er også det eneste spor, de har i sagen.

SIGNALEMENT:

Moderen: Libanesisk. 28 år, men ser yngre ud, 160 cm, tynd, skulderlangt mørkt hår, mørkebrune øjne, formentlig iført en grå jakke og blå cowboybukser.

Datteren: 10 år, 140 cm, tynd, skulderlangt mørkt hår, formentlig iført en beigefarvet hue med glimmer, lyserød jakke og cowboybukser.

Har du informationer i sagen, kan du kontakte politiet på 114.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx