27/07-17 11:04; Opdateret: 27/07-17 12:57

Strid om Grønlands selvstændighed kan føre til ny regeringschefStrid om Grønlands selvstændighed kan føre til ny regeringschef

Torsdag er en skæbnedag i Grønland, hvor tidligere landsstyremedlem udfordrer landsstyreformand Kim Kielsen.

storybild

Nuuk. Landsstyreformand Kim Kielsen bliver torsdag udfordret i rollen som partiet Siumuts førstemand og dermed de facto Grønlands regeringschef.

Udfordreren er tidligere landsstyremedlem for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq fra Siumut.

Han går på partiets landsmøde efter at vælte Kim Kielsen samme år, som Siumut kan fejre 40 års jubilæum. Han vil dog ikke ud med, hvor mange støtter han har i partiet.

Den grønlandske avis Sermitsiaq skriver, at der er rekordmange partimedlemmer til landsmødet, der varer fra onsdag til fredag.

Udfordreren Vittus Qujaukitsoq vil sætte fart under Grønlands selvstændighedsproces. Han mener, at man godt kan undvære bloktilskuddet.

- Det forringer levevilkårene, men vi kommer ikke til at sulte ihjel, har det lydt.

Omvendt mener den nuværende formand, Kim Kielsen, ikke overraskende, at partiet har brug for ro.

- Vi er det førende parti i Grønland. Partiet skal stå endnu stærkere og blive et mere robust parti.

- Det er vigtigt, at vi altid internt i partiet skal have rummelighed til forskellige holdninger og meninger. Dog skal vi passe på, at det ikke går ud over vort fællesskab, sagde Kim Kielsen onsdag ifølge Sermitsiaq.

En af de afgørende grunde til opgøret er, at Vittus Qujaukitsoq mener, at Kim Kielsen ikke kæmper nok for grønlandsk selvstændighed.

Det har været et særlig hedt emne siden sidste år, da den nydannede grønlandske regeringskoalition i oktober udsendte en erklæring, hvori den skrev, at Grønland uigenkaldeligt er på vej mod selvstændighed.

Hvor hurtigt det skal gå, er der dog uenighed om.

Vittus Qujaukitsoq trak sig i april i protest fra det, der svarer til udenrigsministerposten, fordi han var uenig med Kim Kielsen om emner som rigsfællesskabet og forsvarspolitik.

I maj vakte det opsigt, at Grønland trak en klage over Danmark til FN tilbage. Vittus Qujaukitsoq stod bag klagen, da han var landsstyremedlem, og anklages for at have gjort det uden opbakning.

Klagerne blev trukket tilbage, fordi Naalakkersuisut, den grønlandske regering, ikke kunne bakke op om de informationer, der indgik i klagematerialet.

Det skabte røre i Danmark, da Vittus Qujaukitsoq sidste år kaldte de danske myndigheder "arrogante" og beskyldte Danmark for ikke at tage Grønland alvorligt.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespillerinde forsvarer forhold til...
bt.dk
Modeekspert sætter ord på prins...
bt.dk
Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx