Af - 15/05-14 12:18; Opdateret: 15/05-14 12:31

Venstres ulandssag kan havne hos RigsrevisionenVenstres ulandssag kan havne hos Rigsrevisionen

Venstres ulandsprogram DLDP får kritik for at have brugt over 267.000 kroner for meget på administration og interne konsulenter. En sag der kan ende hos Rigsrevisionen.

storybild

Venstres Karsten Lauritzen ses her på en tur til Kenya med partiets ulandsprogram DLDP. Karsten Lauritzen har ikke ønsket at udtale sig. (Billede: CMD Kenya)

Rodet i Venstres ulandsprogram DLDP er så stort, at hele projektet kan ende hos Rigsrevisionen.

Det åbner Udenrigsministeriets institut - DIPD - for i et brev fra den 23. december 2013, som metroxpress har fået aktindsigt i.

Her opfordrer DIPD til, at de laver de fornødne ændringer, så der ikke er "risiko for vi ender med en sag som intereresserer Rigsrevisionen i særlig grad."

Venstre brugte ulandspenge på sig selv
Venstre brugte ulandspenge på sig selv

- Ja, og det skyldes jo, at Rigsrevisionen er vores revisor, siger Bjørn Førde, direktør i DIPD.

- Så I har altså ikke informeret Rigsrevisionen om uregelmæssigheder i det her projekt?

- Nej, vi har først i sidste uge modtaget det endelige revisorpåtegnede regnskab fra Venstre, og som sagt har vi stadig brug for at få svar på en række spørgsmål, siger han.

Formanden for Venstres ulandsprogram Bo Manderup fortæller, at de ikke har noget problem med at blive endevendt af Rigsrevisionen, efter at metroxpress har kunne fortælle, at DLDP har brugt næsten lige så mange penge på administration og egne konsulenter på det danske partikontor, som der er gået til unge i Kenya.

- Vi har intet at skjule, siger han.

LÆS OGSÅ: "Tøj-sag kan koste Løkke statsministerposten"

LÆS OGSÅ: Nu kan du få Løkke som påklædningsdukke med fadøl og dyre sko

LÆS OGSÅ: Løkkes tre pengesager: Få overblikket her

LÆS OGSÅ: Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx