Af Peter Ølholm Hansson - 12/09-17 17:16; Opdateret: 12/09-17 18:22

Stort street food-marked omgående lukket ned: - Vi er så kede af detStort street food-marked omgående lukket ned: - Vi er så kede af det

Et street food-marked i Aalborg er blevet lukket ned efter fund af skadedyr.

storybild

Arkivfoto.

Aalborg Street Food er tirsdag blevet lukket ned, efter der blev set en rotte på stedet.

Det bekræfter medejer Isabel Enevoldsen over for TV2 Nord.

»Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, og vi er så kede af det,« siger Isabel Enevoldsen til mediet.

Medejeren fortæller, at Aalborg Street Food omgående kontaktede et privat skadedyrsbekæmpelsesfirma, da det stod klart, at en havde set en rotte.

Aalborg Street Food åbnede i juni i år og kaldes også 'The Lighthouse'. Stedet har 17 forskellige køkkener, der inkluderer alt fra skandinavisk til asiatisk gastronomi. Lignende koncepter findes blandt andet også ved Rutebilstationen i Aarhus og på Papirøen i København.

Over for metroxpress uddyber Isabel Enevoldsen og fortæller, at rotten blev set tidligt i morges.

»Vi vidste godt, at der var rotter i området. Nu har vi tilkaldt alt, hvad vi tilkalde kan. Firmaet Rentokil er på, og har blandt andet lagt mel ud på gulvet, så vi kan tjekke, om de er her,« siger Isabel Enevoldsen.

Ærger det dig, at ikke har gjort mere for at bekæmpe rotter, når du har vidst, de er i området?

»Jo, det gør. Vi har gjort, hvad vi kunne, men det har ikke været godt nok, og det skal det være. Vi får hjælp af professionelle, og vi gør alt, hvad vi kan for at få løst det her. Vi tager ingen chancer,« siger Isabel Enevoldsen og fortsætter:

»Vores lejere er frustrerede. De mister jo omsætning. Men det er selvfølgelig også helt forstående over for, at vi ikke tør at tage nogle chancer. I forvejen er vores køkkener rottesikrede. Det betyder blandt andet, at der ingen sprækker må være ind til køkkenerne, når medarbejderne går hjemme.«

Indtil videre er der ingen, som har set rotten, siden den blev anmeldt.

Alligevel vil medejer Isabel Enevoldsen være 100 procent sikker på et rottefrit street food-marked, inden stedet igen kan åbne for gæster.

Fødevarestyrelsens specialkonsulent Erik Jepsen siger til TV2 Nord, at Fødevarestyrelsen tirsdag eftermiddag fortsat er til stede hos Aalborg Street Food. Hvis styrelsen frikender stedet for rotter, må det først åbne igen efter 48 timer.

Medejer Isabel Enevoldsen håber, at Aalborg Street Food kan åbne igen på fredag. Onsdag morgen vil Fødevarestyrelsen og firmaet Rentokil igen kontrollere stedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx