Af - 24/11-13 11:07; Opdateret: 24/11-13 12:27

Banker har udleveret private oplysninger til SkatBanker har udleveret private oplysninger til Skat

Et hidtil ukendt notat afslører, at Skat ulovligt kan have indsamlet dine bankoplysninger.

storybild

(Billede: Polfoto)

Millioner af danskeres private og fortrolige bankoplysninger er blevet udleveret til Skat af bankerne. Det er sket selvom Skats ret til at kræve og bankernes ret til at udlevere oplysningerne er tvivlsom. Det skriver BT.

Den tvivlsomme ret er blevet afsløret af et hidtil ukendt juridisk responsum, bankerne har fået udarbejdet af advokat Per Magid fra det københavnske advokatfirma Bruun & Hjejle. Trods deres usikre juridiske grundlag, valgte bankerne at udlevere oplysningerne.

- Det er korrekt, at vores egen advokat rejste tvivl om, hvorvidt grundlaget for at udlevere de her oplysninger var til stede, bekræfter Neel Frederikke Gronemann, kontorchef Finansrådet, bankernes brancheorganisation, overfor BT.

LÆS OGSÅ: Danske Bank fyrer 250 af deres ansatte

Skat havde brug for oplysningerne som en del af daværende skatteminister, Troels Lund Poulsens (V) projekt 'Money Transfer', hvor Skat skulle finde penge i skattely.

Skat gennemførte projektet første gang i 2010 og igen her i 2013. 20 banker og sparekasser er blevet pålagt at udlevere alle oplysninger om kunders bankoverførsler til og fra konti i 51 lande fem år tilbage. Det skete uden Skat havde en konkret mistanke mod nogen danskere. Den 25. juni i år gav Skatterådet Skat grønt lys til at holde øje med yderligere 14 skattelylande.

Statens advokat, Kammeradvokaten, mente, at bankerne havde pligt til at udlevere oplysningerne. Bankerne var derfor under et stort pres.

- Når vi alligevel valgte at udlevere oplysningerne, skyldes det, at Skatteministeriet meget kraftigt gjorde det klart, at vi havde en pligt til det - skatteministeren sagde det, Kammeradvokaten sagde det, og depatementschefen sagde det. Vi mente, vi havde gjort, hvad der med rette kunne forventes af os i den pågældende situation, siger Neel Frederikke Gronemann til BT.

Hun fortæller også, at bankernes advokat efterfølgende forsikrede Finansrådet om, bankerne ikke ville bryde deres tavshedspligt, hvis de udleverede oplysningerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx