05/12-13 21:41

Mand er stukket ned med kniv i Høje TaastrupMand er stukket ned med kniv i Høje Taastrup

En 36-årig mand er blevet stukket i brystet med en kniv. Det er uvist, hvor alvorligt han er kommet til skade.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

En 36-årig mand er torsdag aften blevet bragt til Rigshospitalets Traumecenter, efter at han blev stukket i brystet med en kniv.

- Vi bliver tilkaldt til en lejlighed i Øksen i Høje Taastrup, fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Kim Svenningsen.

Udenfor lejligheden mødte betjentene den knivsårede mand.

- Men han er ikke blev stukket ned dér, og vi leder i øjeblikket efter gerningsstedet, siger vagtchefen, der endnu ikke kan sige noget om offerets tilstand.

Politiet kan heller ikke sige noget om motivet, eller under hvilke omstændigheder den 36-årige blev stukket ned.

- Han er ikke særlig meddelsom, konstaterer Kim Svenningsen.

Det står heller ikke klart, om der er tale om et bandeopgør.

- Det er noget af det, vi arbejder på at finde ud af, siger vagtchefen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx