31/07-17 12:49; Opdateret: 31/07-17 14:39

Revisor erkender omfattende fusk med skat og momsRevisor erkender omfattende fusk med skat og moms

43-årig østjysk revisor erkender, at han brød loven, da han hjalp klienter med at slippe billigere i skat.

storybild

En østjysk revisor erkender sig skyldig i omfattende snyd med skatte- og momsregler. Derved er statskassen gået glip af indtægter for omkring en million kroner. Nu skal Retten i Horsens tage stilling i sagen. Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau

Horsens. En østjysk revisor erkender at have medvirket til omfattende fusk med skat og moms.

Det fremgår, da den 43-årige mand mandag sætter sig i vidneskranken ved Retten i Horsens.

Han er tiltalt for at have medvirket til, at flere kunder har opnået uretmæssige fradrag.

Derved er statskassen gået glip af skat og afgifter for omkring en million kroner.

Revisoren er også tiltalt for bedrageri, blandt andet ved at bruge penge, der var givet som investeringer i et EU-projekt om økologiske fødevarer, til betaling for narko.

- Jeg var presset og havde brug for 50.000 kroner for at komme ud af et mellemværende, forklarer den tiltalte i retten.

Det omtalte forhold relaterer sig til en sag om køb af narko, som revisoren tidligere er blevet dømt for.

Sagen om snyd med moms og skat begyndte at rulle, da hans arbejdsgiver, et aarhusiansk revisionsfirma, kontaktede Skat i 2013.

Herefter begyndte en omfattende efterforskning, der har blotlagt fiktive fakturaer, falske underskrifter og skuffeselskaber, der skulle skaffe klienter et større skattefradrag.

Det er mundet ud i et 12 sider langt anklageskrift og en retssag, der er planlagt til at køre over flere dage.

Hans klienter - hovedsageligt mindre enmandsejede virksomheder - har tilsyneladende ikke været vidende om, at den kreative revisor bevægede sig på den forkerte side af loven.

I hvert fald er der kun rejst straffesag mod revisoren.

Skat har dog efterfølgende søgt at kradse de manglende skatte- og momsindtægter ind fra revisorens klienter.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi kræver, at manden idømmes en fængselsstraf og fratages retten til at virke som revisor.

En juridisk dommer og to domsmænd skal tage stilling til sagen. Sagen fortsætter onsdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
FCM-guldvindere: 'Stakkels' Brøndby...
bt.dk
BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx