Af - 06/08-14 15:40

Døde sæler havde fugleinfluenzaDøde sæler havde fugleinfluenza

Fugleinfluenza var formentlig årsagen til, at over 100 døde sæler blev fundet ved Anholt i juli måned. Mennesker er dog ikke umiddelbart i smitterisiko.

storybild

Anholt har flere gange oplevet store mængder døde sæler på stranden. I 2007 var der dog tale om sælpest og ikke fugleinfluenza. (Billede: Polfoto)

Fugleinfluenza kan være en afgørende grund til, at mere end 100 sæler blev fundet døde ved stranden på Anholt i juli måned. Det oplyser DTU Veterinærinstituttet efter at have undersøgt fire af de døde sæler.

- Som det tidligere er blevet meldt ud døde sælerne af akut lungebetændelse forårsaget af almindeligt forekommende bakterier, som angriber svækkede dyr. Vi har fortsat undersøgelserne for at finde årsagen til svækkelsen af sælerne, og har nu fundet den almindeligt forekommende fugleinfluenza H10N7 i to af sælerne, siger specialkonsulent og dyrlæge Mariann Chriél fra DTU.

Forskere genskaber livsfarlig virus: 'Fuldstændig vanvittigt!'
Forskere genskaber livsfarlig virus: 'Fuldstændig vanvittigt!'

Den efterfølgende lungebetændelse gav de ramte sæler så store mængder blod i lungerne, at det løb ud af næsen på dem. Selv om der kun blev fundet spor af virussen i to af de fire undersøge dyr, regner forskerne fra DTU med, at det også er H10N7, der har svækket de to andre.

- De kan være smittet på et tidligere tidspunkt, og så har vi måske bare ikke fundet det i de stykker af lungerne, vi har analyseret, siger dyrlægen.

300 millioner kroner afsættes til at bekæmpe ebola i Afrika
300 millioner kroner afsættes til at bekæmpe ebola i Afrika

Der er dog ingen grund til at frygte udbrud af fugleinfluenzaen blandt mennesker, understreger hun.

- Vi ved, at influenza hos fugle kan gå på andre dyrearter. Men det her er ikke en type, hvor vi har kendskab til, at den kan gå til mennesker, siger Mariann Chriél.

De smittede sæler har muligvis fået smitten via fugleådsler, som de har endt. At så mange sæler blev ramt, skyldes ifølge Mariann Chriél, at de har befundet sig inden for et meget lille område og dermed har haft nemmere ved at smitte hinanden:

- Det er parringssæson, så der er ikke langt til nærmeste nabo, når de skal smitte. Det kender vi også fra børnehaven, hvor den gerne tager turen gennem hele gul stue, siger hun.

Ubehagelig mygge-epidemi har ramt 350.000: Danske rejsende bør være opmærksomme
Ubehagelig mygge-epidemi har ramt 350.000: Danske rejsende bør være opmærksomme

Selv om mennesker ikke umiddelbart er i smitterisiko, anbefaler Veterinærinstituttet alligevel, at folk ikke rører ved de døde dyr.

- Vi ved jo aldrig, hvorfor selvdøde dyr er døde, siger Mariann Chriél.

Massedød rammer delfiner: Over 1000 er skyllet i land
Massedød rammer delfiner: Over 1000 er skyllet i land

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx