Af Ritzau - 19/05-17 10:19; Opdateret: 19/05-17 10:52

Landsret nægter syrisk læge tidlig familiesammenføringLandsret nægter syrisk læge tidlig familiesammenføring

Det strider ikke mod menneskerettighederne at lade syrer vente på genforening med hustru, vurderer landsret.

storybild

Udlændingenævnet frifindes ved Østre Landsret i sag om, hvorvidt det strider imod menneskerettighederne at lade en syrisk læge vente tre år på familiesammenføring. Arkivfoto. (Billede: Free/Rune Øgendahl, Ritzau)

Østre Landsret finder ikke, at det er imod menneskerettighederne at skulle vente tre år på familiesammenføring.

Det afgør landsretten fredag i en sag, hvor en syrisk læge har udfordret treårsreglen om familiesammenføring i Danmark.

Syriske Mosalam Albaroudi kom til Danmark i sommeren 2015 i en lastbil fra Grækenland. Han vil genforenes med sin hustru, der befinder sig i Damaskus i Syrien.

Inden rejsen i lastbil var Albaroudi flygtet fra Syrien via Tyrkiet. Efter en gummibådssejlads ankom han til Grækenland.

Men sagen rækker videre end Albaroudis ret til at blive familiesammenført. I realiteten er det den såkaldte treårsregel, som Folketinget vedtog i 2016, der er til bedømmelse i landsretten.

Men flygtninge, der alene har ret til midlertidig beskyttelse, skal vente tre år, før de har ret til at få deres familie til Danmark.

Det er for lang tid, mener både Albaroudi og hans advokat, Christian Dahlager, samt direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

- Det er ikke ens egen skyld, at man er nødt til at flygte. Og når man flygter, så har man ret til familiesammenføring.

- Det ligger i folkeretten. Det har Menneskerettighedsdomstolen anerkendt, sagde Jonas Christoffersen under retsmødet i april.

Albaroudis krav lød, at afslaget på familiesammenføring skulle underkendes. Samtidig krævede han en godtgørelse på 35.000 kroner.

Men udlændingenævnet frifindes, lyder det altså i afgørelsen fra Østre Landsret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx