Af Mads Degn - 24/06-17 11:33

Dansk mobilselskab er kollapset - kunder går amokDansk mobilselskab er kollapset - kunder går amok

Fredag eftermiddag i denne uge meddelte mobilselskabet Tjeep, at de var gået konkurs efter lidt over et års eksistens.

storybild

(Billede: Scanpix)

Fredag eftermiddag i denne uge meddelte mobilselskabet Tjeep, at de var gået konkurs efter lidt over et års eksistens.

Beskeden fra Tjeep var, at kundernes abonnementer ville blive lukket ned, så de ikke kunne ringe ud, men stadig modtage opkald og sms-beskeder frem til mandag i næste uge. Men allerede samme aften havde Tjeep gode nyheder til sine kunder, da de på deres hjemmeside offentliggjorde, at de med øjeblikkelig virkning var blevet overtaget af mobilselskabet Greentel.

Dansk mobilselskab konkurs: Kundernes telefoner lukkes I DAG
Dansk mobilselskab konkurs: Kundernes telefoner lukkes I DAG

'Til alle kunder i Tjeep. Tjeeps kunder er i dag overdraget til et andet selskab. Det er derfor med stor glæde, at vi kan meddele, at Greentel har overtaget aktiviteterne i Tjeep. Det betyder, at dit indlandske mobiltelefoni bliver åbnet i da fredag den 23/6-17 kl. 20, så du igen kan bruge tale, SMS og data på dit mobilnummer i Danmark,' skrev Tjeep blandt andet og lagde samtidig nyheden på sin Facebook-side.

Se beskeden i sin fulde længde her:

Nyheden om, at de igen kunne bruge deres mobiltelefoner, faldt dog langt fra i god smag hos alle tidligere Tjeep-kunder:

'Vi er fritstillet! Ergo kan man ikke bare tvinge folk med over. Og det virker jo heller ikke. Jeg kan intet på min tlf endnu,' skriver Camilla Madsen.

'Hallo!!! Er man så ikke fritstillet alligevel eller hvad??? I forbandede røvhuller???,' skriver Rune Jensen.

'I er så fuld af lort,' skriver Allan Juel Hansen.

'Ja, nu skulle vi kunne ringe og sende smser igen, men efter vi fik den glædelige nyhed, har jeg hverken kunne ringe, sende smser eller modtage opkald eller smser fra andre. Hvad fanden sker der lige?,' skriver Karin Tina Hansen.

'Hvis jeres mobildækning og service er lige så ringe som Tjeep så skal det nok være en 'god' forretning. Men I behøver nu ikke overtage mig,' skriver Louise Gyldenkrone.

Bestyrelsesformand hos Greentel, Poul Tarp, medgiver, at hele forløbet med overtagelsen af de tidligere Tjeep-kunder har været kaotisk, og han er ikke tilfreds med det konkursramte mobilselskabs behandling af de cirka 20.000 berørte kunder.

»Det, der var vigtigt for os, var ikke det forretningsmæssige, men at få kunderne i gang med det samme. I et velfungerende samfund som Danmark, synes vi, det er under al kritik, at man lukker 20.000 kunder ned, og så er det lige meget, hvilket selskab det er. Det er meget urimeligt over for kunderne, for de var jo ikke adviseret om, at der var nogle problemer i nogen som helst retning,« siger han til BT.

Han fortæller, at overtagelsen af Tjeeps kunder faldt relativt hurtigt på plads, efter meddelelsen om konkursen blev offentliggjort.

»Det var det første formål med øvelsen - at kunder i Danmark ikke skal opleve, at deres telefoner pludselig ikke fungerer, og at de ikke ved hvorfor. Det giver ulemper for os alle sammen, børn som voksne. Og det giver et dårligt ry hos os udbydere, hvis det er sådan, at folk skal gå og være nervøse for, om deres telefon virker,« siger Poul Tarp.

Bestyrelsesformanden oplyser, at alle de nye kunder lørdag formiddag igen kan bruge deres mobiltelefoner, og at Greentel holder ekstraordinært åbent i dag, så kunderne kan ringe ind med spørgsmål og få hjælp. Overgangen til Greentel er foregået elektronisk, hvilket vil sige, at de 20.000 kunder ikke skal have tilsendt nye sim-kort. Poul Tarp siger desuden, at hvis de tidligere Tjeep-kunder ikke er tilfredse med Greentels udvalg af abonnementer, er de velkommen til at opsige deres aftale.

Tjeep var blandt Europas billigste mobilselskaber, og tidligere i år lancerede de en abonnementsform, hvor man kunne arbejde sig til en billigere regning. Som kunde skulle man acceptere, at der kom en reklame, når man skulle ringe op. Reklamen ville så blive ved, indtil ens opkald blev besvaret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx