11/01-14 13:15

SF: Forældre skal ind i kampen mod unges drukSF: Forældre skal ind i kampen mod unges druk

Forældre skal snakke med deres børn, om hvordan man opfører sig, når man tager på vinterferie-druk, mener SF.

storybild

Forældre skal snakke med deres børn, om hvordan man opfører sig, når man tager på vinterferie-druk. Det mener Özlem Cekic og SF. (Billede: Polfoto)

Forældre til danske gymnasieelever, som skal på vinterferie i den tjekkiske hovedstad Prag for at feste godt igennem, skal inden afrejsen tage en snak med deres børn, om hvordan man gebærder sig med alkohol i blodet.

Det mener SF's sundhedsordfører Özlem Cekic forud for vinterferien i næste måned, der sidste år skabte avisoverskrifter om anholdelser, slagsmål, hærværk og akutbehandlinger på Prags hospitaler.

SF: Flæskesteg og øl ikke dansk kultur
SF: Flæskesteg og øl ikke dansk kultur

- Vi skal også turde at snakke om forældreansvar i det her tilfælde. De forældre, der snakkede med deres børn, inden de sendte dem til Prag sidste år - de børn opførte sig også ordentlig dernede, slår hun fast.

SF's sundhedsordfører mener, at skolerne bør holde dialogmøder med elever og forældre om turene i vinterferien. Som eksempel nævner hun en skole, der sidste år vedtog, at forældre skulle hente deres børn i Tjekkiet, hvis de unge ikke opførte sig ordentligt.

SF'er svines til efter druk-kommentar
SF'er svines til efter druk-kommentar

- Jeg kan love dig for, at de unge opførte sig fuldstændig eksemplarisk, for der var en ret stor udgift forbundet med, at forældrene selv skulle komme derned, siger Özlem Cekic.

Selv om mange af de unge er fyldt 18 år og dermed er myndige, skal forældrene stadig påtage sig et ansvar for, at drukturene til Prag ikke løber løbsk.

- Man holder ikke op med at være forælder for sit barn, selv om barnet er fyldt 18 eller 19 år. Man har stadig et ansvar for at snakke med sit barn om, hvordan man gebærder sig, og hvilket indtryk man giver, siger Özlem Cekic.

Fynske gymnasier forbyder reklamer for drukture
Fynske gymnasier forbyder reklamer for drukture

Udenrigsministeriet har i samarbejde med blandt andet Danmarks Rejsebureau Forening arrangeret en konference, der skal sikre en bedre opførsel fra de unge danskere, der rejser til udlandet for at feste og drikke.

Foruden rejsebureauerne og Udenrigsministeriet vil rektorerne og gymnasieeleverne også være repræsenteret på konferencen, som finder sted på Ørestad Gymnasium i København den 16. januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx