Af - 01/05-14 13:46; Opdateret: 01/05-14 15:34

Helle Thorning blev fløjtet af scenen i FælledparkenHelle Thorning blev fløjtet af scenen i Fælledparken

Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, blev som bebudet mødt med højlydte fløjter og buheråb under sin 1. maj-tale i Fælledparken.

storybild

Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, bliver som bebudet mødt med højlydte fløjter og buheråb under sin 1. maj-tale i Fælledparken. (Billede: Bo Poulsen)

1. maj er arbejdernes internationale kampdag og en traditionsrig festdag for mange, hvor Socialdemokraternes formand taler til befolkningen.

Men det var langt fra ørenlyd, som statsminister, Helle Thorning-Schmidt, fik, da hun stillede sig op på talerstolen i Fælledparken.

Hundredevis af aktivister havde gjort alvor af truslerne om at overdøve hende fra plænen ved at fløjte og buhe, imens hun gav sin tale.

Ifølge metroxpress udsendte i Fælledparken var fløjtelydene så høje, at folk måtte holde sig for ørerne, og at flere havde svært ved at høre, hvad der blev sagt.

Inden Helle Thornings tale gik i gang var der flere skænderier mellem dem, der var kommet for stille og roligt at lytte til statsministerens tale og dem, der var kommet for at sabotere den.

- I ødelægger det for os andre, lød det fra flere deltagere, der var kommet for at lytte til, hvad statsministeren havde at sige i sin 1. maj-tale.

LO Hovedstaden havde ellers under et møde med aktivisterne i tirsdags forsøgt at få dem til at droppe aktionen, som er et udtryk for utilfredshed med regeringen, men forgæves.

Metroxpress' udsendte fortæller, at en stor gruppe civilbetjente fra nært hold holdt nøje øje med fløjteaktivisterne.


LÆS OGSÅ: Markant flertal mod fløjte-aktion i Fælledparken

LÆS OGSÅ: Aktivister jubler over forlig med LO: Vil fløjte alligevel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx