Af Ritzau - 06/12-16 13:57

Politiet er massivt til stede ved rækkehus i GlostrupPolitiet er massivt til stede ved rækkehus i Glostrup

Politiet vil ikke bekræfte, om en politiaktion i Hvissinge i Glostrup har forbindelse til skud i Albertslund.

Politiet er massivt til stede i bydelen Hvissinge i Glostrup.

Københavns Vestegns Politi vil dog hverken be- eller afkræfte, at der er en aktion i gang.

- Vi har mange ting i gang rundt om i politikredsen. Der har lige været afholdt et pressemøde, hvor der er blevet sagt det, der kan siges på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen til Ritzau.

På Twitter skriver politikredsen ligeledes, at der er "flere operationer i politikredsen."

- Det ændrer ikke på vurdering af, at der er tale om én gerningsmand, skriver politiet videre.

Ifølge Ekstra Bladet er bomberyddere og kampklædt politi til stede ved et rækkehus. Indsatsleder Jan Jensen bekræfter over for avisen, at politiet er i gang med at ransage huset.

Tidligere på dagen blev en betjent skudt i hovedet ved politigården i Albertslund.

En formodet gerningsmand er blevet anholdt. Det er angiveligt den mistænktes adresse, der er ved at blive ransaget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx