Af Ritzau - 24/03-17 17:47; Opdateret: 25/03-17 11:45

Leverandør advarer mod sit eget sundhedssystemLeverandør advarer mod sit eget sundhedssystem

En kvart milliard kroner kan blive spildt, advarer firma bag ny model for sundhedsforløb. Regioner afviser.

storybild

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, har stillet spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i sagen. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

270 millioner kroner til svage patienter bliver spildt, fordi man har valgt at gennemføre det med en model, som ikke virker.

Budskabet stammer fra læge og ph.d. Joachim Werr, der har stiftet rådgivningsvirksomheden Health Navigator. Virksomheden står bag udviklingen af projektet "Aktiv Patientstøtte", der er et nyt system for patienters sygdomsforløb.

Systemet skal indføres på landsplan. Men embedsmænd har valgt en forkert implementering, lyder det fra virksomheden bag ordningen, som nu siger fra.

Derfor advarer Joachim Werr i en klumme på netmediet Altinget om, at det kan blive den næste store it-skandale i kølvandet på en længere række i nyere tid.

- Faktisk er vi overbevist om, at det vil ende i en regulær skandale. 270 millioner kroner, der skulle være kommet de svageste, ofte ældre patienter i Danmark til gode, vil blive spildt, siger han.

Derfor vil selskabet, der selv har udviklet ordningen, ikke deltage i udbuddet med den model, der er lagt op til.

Systemet indfører en personlig sygeplejerske for hver enkelt patient, giver færre indlæggelser og mindre udgifter i sundhedssystemet.

Det sker ved at bruge sundhedsdata til at finde patienter med risiko for et stort sundhedsforbrug.

Skal systemet virke, skal én aktør ifølge virksomheden bag have det samlede ansvar for patientens sygdomsforløb.

Men der er nu lagt op til, at det er forskellige regioner og potentielt en håndfuld private aktører, der skal stå for de forskellige led i indsatsen.

Fra Danske Regioner lyder det, at det styrker kvaliteten at integrere Aktiv Patientstøtte i regionernes øvrige indsatser frem for "at have en ekstern part til at køre et ekstra, "separat" projekt".

Der er ingen grund til bekymring, lyder det fra regionerne.

- Vi har tværtimod gang i en række initiativer og kvalitetsarbejder, der netop er målrettet de mest udsatte og syge patienter. Heriblandt indsatsen Aktiv Patientstøtte, som konsulentbureauet særligt bekymrer sig om, skriver formand Bent Hansen.

- Det sidste er der dog heller ingen grund til. Det kører nemlig ganske som planlagt og med sikkerhed for, at de danske erfaringer gøres sammenligneligt med den indsats, der er afprøvet andre steder, lyder det fra Bent Hansen i en kommentar.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, har stillet spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx