Af - 12/03-14 10:12; Opdateret: 12/03-14 10:57

Danmark får tre nye Michelin-restauranter - men mister...Danmark får tre nye Michelin-restauranter - men mister...

Årets Michelin-stjerner er netop blevet uddelt på et pressemøde i Stockholm.

storybild

(Billede: Polfoto/SWNS - NTI - MASONS - HEMEDIA - RPA)

Danmark har fået tre nye Michelin-stjerner.

De er blevet uddelt til de københavnske restauranter Clou, Marchal og Studio, som alle har modtaget hver en stjerne i årets Michelinguide.

Restauranterne, der alle er forholdsvis nyåbnede, var i forvejen udpeget som kandidater til en stjerne.

Til gengæld mister Kong Hans, Københavns ældste Michelin-restaurant, sin stjerne.

De danske Michelin-restauranter 2014
I Danmark er der nu 17 Michelin-stjerner fordelt blandt 15 restauranter.

2 stjerner:
Geranium
Noma

1 stjerne:
Søllerød Kro
Era Ora
Formel B
Kokkeriet
Kiin Kiin
Restaurant AOC
Kadeau
Grønbech & Churchill
Relae
Den Røde Cottage
Clou (ny)
Marchal (ny)
Studio (ny)

I Danmark har der endnu ikke været en restaurant med tre stjerner.

Ny nordisk guide
På det seneste har rygter om en ny, nordisk guide cirkuleret. For nylig sendte Michelin et fortroligt brev til danske, norske og svenske Michelin-restauranter, hvor de efterspurgte billeder til brug i 'Michelin Guide to Nordic Countries'.

I sidste uge bekræftede flere danske og svenske toprestauranter til Politiken, at de havde modtaget brevet.

På pressemødet bekræftede Michelinguidens internationale direktør, Michael Ellis, at guiden vil blive indført i 2015. Det betyder, at Michelin-stjernerne ikke længere vil være begrænset til de såkaldte 'Main Cities', men også vil kunne uddeles til udkantsdanmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx