Af Katrine Frederikke Wandrup - 11/05-17 10:50

Mor løj sin datter alvorligt syg: Det endte med at koste hende livetMor løj sin datter alvorligt syg: Det endte med at koste hende livet

23-årige Gypsy Rose Blanchard blev i 2015 ført ind i en retssal. Hun gik oprejst og med rank ryg. Hun havde slået sin 48-årige mor Dee Dee Blanchard ihjel, men det var ikke det, der overraskede tilskuerne mest.

storybild

Gypsy og Dee Dee Blanchard. Gypsy slog i 2015 sin mor ihjel, efter denne havde tvunget datteren til at lade som om, hun var syg det meste af sit liv.

Den 23-årige kvinde fra Missouri i USA har hele sit liv siddet i kørestol og ikke været i stand til at gå. Hun havde blandt andet leukæmi og muskelsvind. Det troede alle. Men efter moderens død viste det sig, at hun ingenting fejlede – det hele var udsprunget fra moderen, der havde tvunget datteren til at lade som om, hun var syg, skriver New York Post.

Politi sigter Facebook-bilist for at flygte fra skadested
Politi sigter Facebook-bilist for at flygte fra skadested

Moderen led angiveligt af Münchausens syndrom by proxy, hvilket vil sige, at hun fabrikerede sygdomme hos sin datter, for selv at få anerkendelse og opmærksomhed.

Den bizarre sag, som førte til at en datter dræbte sin mor, bliver nu filmatiseret i en ny dokumentar kaldet ’Mommy Dead and Dearest’ (Mor død og kær, red.) på HBO.

Drabet kom bag på alle omkring moderen og datteren. Hverken familie, naboer eller venner vidste, at Gypsy ikke var syg i virkeligheden, og mange troede, at de to havde et ualmindeligt godt forhold.

Mand knust ihjel under sin samling af SEKS TON pornoblade
Mand knust ihjel under sin samling af SEKS TON pornoblade

»De var uadskillelige. De lavede alting sammen. Dee Dee og jeg havde flere gange talt om, at hvis noget skete med hende, så håbede hun, at de begge ville dø på samme tid, fordi den ene ikke kunne leve uden den anden,« fortæller Kristy Blanchard, Gypsys faders nye kone, til New York Post.

Selv siger faderen Rod Blanchard: »Jeg troede helt oprigtigt, at hun (datteren, red.) havde nogle problemer. Dee Dee var virkelig god til at overbevise mig om, at der var et problem. Jeg kan aldrig nogensinde fatte, at hun har været på hospitalet, og at lægerne ikke har opdaget noget på et tidspunkt i løbet af årene.«

Dog deler Dee Dees familie ikke helt samme holdning. Gypsys fætter og nevø til Dee Dee fortalte i 2015 til KSDK, at han selvfølgelig var chokeret over mordet, men at han alligevel havde følt, at der var en tikkende bombe under Gypsy og Dee Dees forhold.

Tiltalt for bostedsdrab: Jeg er sindssygt ked af det
Tiltalt for bostedsdrab: Jeg er sindssygt ked af det

Fætteren, som bor i Larose i Louisiana, fortalte, at Dee Dee ville tage afstand til familiemedlemmer, som stillede kritiske spørgsmål om Gypsys tilstand.

»Det hele var i bund og grund løgn. Jeg væmmes ved den kvinde. Jeg kan ikke fatte, hvad hun gjorde,« sagde han om Dee Dee efter hendes død.

Han havde en klar formodning om, at datteren blev holdt fanget i sit eget hjem og i sin egen krop, og at Dee Dee forhindrede hende i at leve sit eget liv.

'Øvede sig' på Barbie-dukke: Par skærer halsen over på roommate
'Øvede sig' på Barbie-dukke: Par skærer halsen over på roommate

Det førte i sidste ende til, at Gyspy sammen med en kæreste, hun havde mødt på nettet, slog moderen ihjel.

Hun havde mødt kæresten Nicholas P. Godejohn på en datingside for kristne. I deres beskeder til hinanden åbnede Gypsy op om den måde, hun blev holdt fanget af sin mor, hvilket hurtigt udviklede sig til beskeder, hvor de to planlagde moderens død.

Det endte med, at Godejohn tog op til den lille families hjem og stak Dee Dee til døde, mens Gypsy gemte sig på badeværelset.

Kort efter skrev Gypsy på sin og moderens delte Facebook-profil: 'Kællingen er død.'

Psykiatri handlede korrekt inden faderdrab i Svendborg
Psykiatri handlede korrekt inden faderdrab i Svendborg

Nicholas P. Godejohn afsoner nu en livstidsdom i fængsel, mens Gypsy selv sidder i et fængsel i Ohio, hvor hun er idømt en 10-årig straf for medvirken til mord, skriver Buzzfeed.

LÆS OGSÅ: Teenager dræbte sin bedste ven: Fandt ud af, at han datede hans mor

LÆS OGSÅ: Far myrder 12-årig søn for ikke at lave lektier

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx