Af Laura Rode Nygaard - 04/10-17 22:20

Komiker afslører grusom fortid: Jeg turde ikke at blive far - tænk, hvis jeg blev som hamKomiker afslører grusom fortid: Jeg turde ikke at blive far - tænk, hvis jeg blev som ham

Den norske komiker Rune Andersen fortæller, hvordan han voksede op i frygt for sin far.

storybild

Modelfoto.

I 40 år har den norske komiker og skuespiller Rune Andersen og hans tre søstre båret på en dyb hemmelighed, som de havde lovet ikke at afsløre, før deres mor døde.

Det gjorde hun for tre uger siden - så nu tager søskendekvartetten bladet for munden, i håb om at deres historie kan hjælpe andre i samme situation, skriver norsk TV 2. 'Der er en vej ud, og du kan også få et godt liv. Det er ikke din skyld, hvis mor eller far slår,' er budskabet.

Gennem hele deres opvækst blev børnene nemlig tyranniseret af deres far i en sådan grad, at Rune Andersen af og til blev i tvivl om, hvorvidt det overhovedet var sandt, siger han ifølge mediet i programmet 'Vårt lille land', som sendes på norsk TV 2.

Imens kunne deres mor kun se magtesløs til, og helt indtil hendes nylige død bebrejdede hun sig selv.

»Skønne, dejlige mor. Hvad skulle hun gøre? Hun havde fire børn. Ingen uddannelse. Intet job. Hvad skulle hun gøre?« spørger Rune Andersen i programmet.

Moderen var hjemmegående i boligblokken i Kristiansand, mens faderen var sømand og væk i længere perioder. Når han var på havet, var der trygt i hjemmet, men når han kom hjem, begyndte rædslerne, fortæller de fire søskende som følte, at jo mere ond han kunne være, des bedre havde han det med sig selv.

Den norske komiker husker stadig hyletonen, som gav genlyd i hans hoved, når faderen havde slået, mens det er den psykiske vold, der står skarpest i søsteren Siv Hellums bevidsthed.

Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke var god nok. At jeg var dum og en idiot. Han sagde, han ikke var min far. Han nægtede, at han kunne være far til mig, for han kunne ikke have været med til at skabe nogen så fed og grim og forfærdelig som mig,« siger Siv Hellum, som ikke husker, hun nogensinde fik et kram af sin far.

Men børnene sagde aldrig noget til nogen. De frygtede, at de ville miste det eneste, de havde: hinanden.

»Ingen måtte få det at vide. Vi kunne ikke ringe til politiet, vi kunne ikke ringe til børneværnet eller sige det i skolen. For vi tænkte, at vi kunne risikere, at de kom og tog os væk fra mor. Og så ville vi blive spredt og miste både mor og hinanden,« siger Rune Andersen, der dog var overbevist om, at naboerne kendte til problemerne.

Men ingen sladrede eller meldte det til myndighederne, fortæller han.

Faderen døde i 1985, og de fire søskende talte aldrig rigtig om ham igen. De ville videre. Men skaden var sket.

I dag lider Siv Hellum af dårligt selvværd som følge af faderens hårde ord og har siden gået til både psykolog og psykiater. En anden søster har svært ved at stole på andre mennesker i dag. Og for Rune Andersen kom faderens behandling til at betyde, at han ikke selv turde blive far, da han frygtede, at han selv bar en lille smule af sin fars grimme personlighed i sig og ville ende med at blive som ham.

»Jeg tænkte: 'Jeg vil hellere være en cool onkel end en dårlig far.' Det ville jeg hellere. Og det var en sorg. At jeg ikke turde få et barn,« siger Rune Andersen, som til sidst overvandt sin frygt og i en alder af 42 blev far til sønnen Edvard.

»Men jeg mærker stadig frygten. Frygten for at ligne - bare ligne svagt - noget som var min far. Den frygt bærer jeg med mig resten af livet.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx