Af Mathias Tuxen - 01/08-17 11:06

Jorden ryster under Island: Frygt for kæmpe vulkan-udbrud - 'det kan blive rigtig farligt'Jorden ryster under Island: Frygt for kæmpe vulkan-udbrud - 'det kan blive rigtig farligt'

De sidste par dage har der igen været uro i Islands undergrund med mere end 500 rystelser. Og farvekoden for udbrud af vulkanen Katla blev søndag ændret fra grøn til gul. Det har givet grund til bekymring blandt alle dem, der husker, hvordan det sidste vulkanudbrud på Island lammede Europas flytrafik i en uge på grund af en massiv askesky. Og nu er der risiko for, at det kan ske igen, men denne gang kan det blive den største nogensinde.

storybild

Arkivfoto: Udbrud på Island i 2010 (Billede: STRINGER)

»Det værste scenarie er, hvis vulkanen Katla, som er fem gange større end vulkanen i 2010, går i udbrud og sender en askesky over Danmark og Europa. Denne vulkan er ekstra farlig, fordi den er dækket af is og sne, og når det smelter, kommer der en kraftig eksplosion,« fortæller vulkanekspert Henning Andersen til BT og tilføjer:

»De mennesker, der bor i området omkring Katla, er især i fare for askeregn og giftgasser i luften.«

Den sidste uge har Island haft intet mindre end 500 rystelser fra jordskælv. Herunder to jordskælv fra vulkanen Katla, der målte henholdsvis 3.2 og 4.5 på Richterskalaen den 26. juli. Det skriver Iceland Monitor.

Vulkanekspert Henning Andersen forklarer, at de mange jordskælv skyldes, at pladebevægelser fra den euroasiatiske plade i øst og den amerikanske plade i vest mødes under Island. Østaten med lidt over 320.000 indbyggere er derfor et såkaldt hotspot, hvor vulkaner bliver født og vokser på jordens overflade. Selvom de mange rystelser, målinger og farvekoder leder tankerne hen mod dommedagsscenarier, så maner vulkaneksperten en anelse til ro.

»Der kan godt komme mange jordskælv i vulkanske egne som Island, uden at det behøver at føre til et decideret vulkanudbrud.«

For vulkaner kan pludselig give varsler fra sig, men så falde til ro igen. Og Island har haft mange i tidens løb. Henning Andersen tilføjer dog et »men.« Han vurderer nemlig, at der i øjeblikket er en ‘fifty-fifty’ risiko for et ny udbrud på Island.

»Hvis det sker, så kommer det ikke som en overraskelse for Island eller mig. Vi ved, at undergrunden er urolig lige nu. Der vil altid komme mere svovl op fra jorden før et udbrud, og det sker lige nu. Vi ved, at der sker et udbrud med fire til seks års mellemrum. Lige nu er det fire år siden sidste udbrud, så risikoen er helt klart større nu. Tiden er moden, og det kan ske i 2017,« siger Henning Andersen, der selv følger udviklingen på Island meget tæt disse dage.

De potentielle konsekvenser af et vulkanudbrud afhænger af, hvilken af Islands mange vulkaner, der går i udbrud. Henning Andersen vurderer, at et ubrud af vulkanen Katla vil overgå endnu et udbrud af vulkanen Eyjafjallakøkull, som lukkede det europæiske luftrum i 14 dage i 2010.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx