Har du en god historie eller et tip? Kontakt redaktionen på
news@mx.dk
Over 10 millioner handler her: Nu mistænkes insider-handel
Appen Coinbase, der faciliterer handel med digitale valutaer, har ifølge Forbes startet en efterforskning af firmaets ansatte, efter der er opstået mistanke om insiderhandel med Bitcoin Cash.

Handelspladsen Coinbase har eksisteret siden 2012, men det er først i år, at verden for alvor har fået øjnene op for digital valuta. Tirsdag tilføjede platformen valutaen Bitcoin Cash, som endte med at stige med over 50 procent på få timer.
Den voldsomme stigning, fra 11.000 kroner til 53.000 kroner kortvarig, fik flere handlende til at tvivle på, om ansatte hos Coinbase kunne være medskyldige, skriver Forbes. Det skyndte firmaet sig dog at afkræfte:
Coinbase maintains a strict trading policy and internal guidelines for employees. Coinbase employees have been prohibited from trading in Bitcoin Cash for several weeks.
— Coinbase (@coinbase) 20. december 2017
Trods udmeldingen var flere Twitter-brugere skeptiske. Brugeren 'I Am Nomad' skrev, han var ikke i tvivl om, at der var tale om insider-handel, og kunne endda udpege et specifikt tidspunkt, hvor graferne afslørede de hemmelige handler.
hey @coinbase , @GDAX and @brian_armstrong by being part of a product index for @CMEGroup you agreed to certain rules. Since bch news was clearly leaked around 2:30pm CST to certain parties. this qualifies as insider trading. Hope you enjoy the incoming complaints.
— I am Nomad (@IamNomad) 20. december 2017
LÆS OGSÅ: Bitcoin går amok - men denne digitale valuta er steget mere
Kort efter delte samme Twitter-bruger et opslag, hvor han beviste, at han var igang med at anmelde Coinbase til den amerikanske handelskomission. Det affødte en ellers sjælden reaktion fra Coinbase-direktør Brian Armstrong.
»På grund af prisstigninger i timerne op til afsløringen, vil vi foretage en undersøgelse af sagen.«
I just published Our employee trading policy at Coinbase https://t.co/ydT9cTAdPR
— Brian Armstrong (@brian_armstrong) 20. december 2017
»Hvis vi finder beviser på, at en medarbejder har brudt vores regler - direkte eller indirekte - vil jeg ikke tøve med at fyre medarbejderen øjeblikkeligt og tage den fornødne juridiske handling«
LÆS OGSÅ: Her er mysteriet, der kan få Bitcoin-ejere til at ryste i bukserne
Handel med Bitcoin Cash har siden hændelsen været suspenderet på Coinbase, der er en af verdens mest populære apps til at handle digital valuta med. Appen har over 10 millioner brugere og en værdi på mere end 10 milliarder kroner.
Man kan blive skør af konstant at høre på Bitcoin - se videoen herunder og få en pause fra polemikken!