Af Lars Sejr - 19/11-15 06:25

Kina til IS: Vi skal nok finde jer!Kina til IS: Vi skal nok finde jer!

Kinesisk mand er angiveligt blevet henrettet sammen med norsk gidsel i Syrien.

storybild

Det norske gidsel Ole Johan Grimsgaard-Ofstad og kineseren Fan Jinghui blev dræbt på brutal vis af Islamisk Stat. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Kina vil søge hævn for Islamisk Stats drab på en kinesisk mand i Syrien, der angiveligt blev dræbt sammen med en norsk mand.

Det oplyser udenrigsministeriet i Beijing, efter at Islamisk Stat har offentliggjort billeder af to dræbte mænd, der angiveligt er de to gidsler.

Det kinesiske udenrigsministerium bekræfter samtidig for første gang identiteten på den kinesiske mand, som meldes dræbt.

Fan Jinghui blev "dræbt på brutal vis", hedder det i udmeldingen fra myndighederne.

Rusland og Frankrig presser på for FN-resolution mod IS
Rusland og Frankrig presser på for FN-resolution mod IS

USA udlover milliondusør på Islamisk Stats
USA udlover milliondusør på Islamisk Stats "grænsechef"

Norge har ikke endeligt bekræftet, at det norske gidsel Ole Johan Grimsgaard-Ofstad er blevet dræbt, men statsminister Erna Solberg siger, at der ikke er megen grund til at betvivle ægtheden af påstanden.

Onsdag aften talte Solberg om "et koldblodigt mord", og hun siger også, at det ikke har været aktuelt at betale løsepenge.

- Det er et princip, som vi ikke kan fravige, lød det fra statsministeren.

Paris-anklager: Vi har standset et nyt hold terrorister
Paris-anklager: Vi har standset et nyt hold terrorister

Islamisk Stat hævder at have dræbt norsk gidsel
Islamisk Stat hævder at have dræbt norsk gidsel

Kina, der har forsøgt at befri Fan Jinghui ved en mislykket aktion, håber nu på bedre internationalt samarbejde.

- Den kinesiske regering fordømmer kraftigt den voldelige handling blottet for menneskelighed, og vi vil finde de skyldige kriminelle.

- Kina vil fortsat styrke antiterror-samarbejdet med det internationale samfund for at opretholde fred i verden, hedder det i meddelelsen.

De to mænd blev angiveligt taget til fange i Syrien i januar. Det blev dog først offentligt kendt, da IS i september skrev om tilfangetagelsen i magasinet Dabiq med krav om løsepenge.

LÆS OGSÅ: IS: Der var et hul i sikkerheden i lufthavnen i Sharm el-Sheikh

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx