Af Ritzau - 17/04-17 01:33; Opdateret: 17/04-17 08:30

Politiet i USA jagter mand mistænkt for livedrab på FacebookPolitiet i USA jagter mand mistænkt for livedrab på Facebook

Eftersøgt mand hævder at have begået adskillige drab påskedag i den amerikanske by Cleveland.

storybild

Cleveland Police Department frigav i går dette billede, der angiveligt viser Steve Stephens, der er eftersøgt for at skyde en ældre mand og sende det live på Facebook. (Billede: CLEVELAND POLICE DEPARTMENT / HA)

En mand, der mistænkes for at have skudt og dræbt en person og streamet ugerningen direkte på Facebook, bliver søndag eftersøgt af politiet i den amerikanske by Cleveland i delstaten Ohio.

- Den mistænkte transmitterede drabet via Facebook Live og har hævdet at have begået adskillige andre drab, meddeler politiet på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

På Facebook Live er det muligt at streame direkte videooptagelser.

Politiet understreger, at de påståede øvrige drab ikke er bekræftet.

Flere lokale medier i Cleveland skriver, at den mistænkte mand ligeledes på Facebook har pralet med, at han påskedag har dræbt flere end 12 personer.

Nikki opdagede rystende billeder af sin toårige datter: Hendes tidligere chef stod bag
Nikki opdagede rystende billeder af sin toårige datter: Hendes tidligere chef stod bag

- Vi har tjekket adskillige steder, som enten var (nævnt, red.) i selve opslaget på Facebook eller fra informationer, vi har modtaget, siger Calvin Williams, øverste chef for politiet i Cleveland, til tv-stationen Cleveland 19 News.

Indtil videre er der ikke fundet andre ofre knyttet til den mistænkte mand, tilføjer politichefen.

Navnet på den mistænkte person og et billede af ham er offentliggjort. Der er tale om en 37-årig mand, som angiveligt er flygtet i en personbil.

Drabsofferet er identificeret ifølge mediet Cleveland 19 News. Der er tale om en 78-årig mand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx