Af Ritzau - 21/03-17 12:52; Opdateret: 21/03-17 13:14

Martin McGuinness: Fra IRA-leder til nordirsk fredsmagerMartin McGuinness: Fra IRA-leder til nordirsk fredsmager

Gennem hele sit liv så McGuinness det som sin mission at forsvare katolikkernes rettigheder i Nordirland.

storybild

- Jeg går ikke rigtig op i, hvordan historien dømmer mig. Men jeg er meget stolt over, hvor jeg kommer fra, sagde nu afdøde Martin McGuinness i januar, da han gik af som førsteviceminister i Nordirland. (Billede: Scanpix/Jim Watson)

Martin McGuinness var stadig teenager, da han for første gang fik øjnene op for den voldelige politik i Nordirland.

Chokket over at se et medlem af parlamentet i Belfast med blod i ansigtet efter at være blevet tævet af politiet under en protestmarch i slutningen af 1960'erne fik ham til at blive aktivist, skriver britiske The Guardian.

Det blev begyndelsen på et voksent liv som mangeårig leder af paramilitære IRA med en central position i den væbnede kamp i Nordirland og senere vejen mod fred.

Et liv, der sluttede tirsdag efter kort tids alvorlig sygdom. Martin McGuinness blev 66 år.

Både som medlem af IRA og senere som politiker så McGuinness det som sin mission at forsvare det katolske mindretals rettigheder i Nordirland, hvor probritiske protestanter gennem mange år dominerede området.

Kritikere vil dog næppe mene, at det kan undskylde årtiers blodige IRA-angreb mod britiske soldater og civile.

I 1972, da 14 civile blev dræbt af britiske soldater på Bloody Sunday i McGuinness' hjemby Derry - i Storbritannien kaldet Londonderry - var den 21-årige mand næstkommanderende i den lokale afdeling af det paramilitære IRA.

Et år senere blev han smidt i fængsel, efter at han blev stoppet i en bil med over 100 kilo sprængstof og 5000 stykker ammunition.

Det har desuden været antydet, at McGuinness godkendte de bombeangreb, der i 1979 blandt andet kostede dronning Elizabeths onkel, Lord Mountbatten, livet.

I løbet af 1980'erne var McGuinness en af hovedarkitekterne bag den politiske fremgang for IRA's politiske fløj, Sinn Fein.

Det skete ud fra en parole, der i Nordirland blev kendt som, at de brugte både stemmesedler og Armalite-rifler.

Det var i det årti, at et af IRA's mest berygtede angreb fandt sted.

Her forsøgte den paramilitære gruppe at dræbe Storbritanniens daværende premierminister, Margaret Thatcher, da hun opholdt sig på Grand Hotel i Brighton.

I 1990'erne begyndte Martin McGuinness i højere grad at fokusere på at opnå fred i Nordirland - dog først i al hemmelighed.

Efter en våbenhvile blev indgået i 1997, blev han udnævnt til chefforhandler i fredsprocessen, der året efter ledte til Langfredagsaftalen.

Ni år senere betød Sinn Feins politiske succes, at Martin McGuinness blev udnævnt som viceførsteminister i det nordirske selvstyre sammen med den tidligere fjende, protestanten Ian Paisley, der blev førsteminister.

De to overraskede alle ved at arbejde tæt sammen og blev i medierne kendt som "klukke-brødrene".

Senere, i 2012, skabte McGuinness igen overskrifter ved ganske uventet at give hånd til den britiske dronning.

- Jeg er en republikaner ind til benet, og jeg sætter stor pris på den indsats, som dronning Elizabeth har bidraget med i forhold til fredsprocessen og forsoningen, sagde han ifølge The Guardian efter mødet.

I januar 2017 besluttede McGuinness at træde tilbage som viceførsteminister måneder før sin planlagte pension på grund af dårligt helbred.

Den bratte afsked skete i vrede over de protestantiske unionister i DUP's håndtering af en energiskandale.

Her sagde Martin McGuinness til den irske tv-station RTE:

- Jeg går ikke rigtig op i, hvordan historien dømmer mig. Men jeg er meget stolt over, hvor jeg kommer fra.

Martin McGuinness efterlader sig fire børn og ikke mindst et fredeligt Nordirland.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx