Har du en god historie eller et tip? Kontakt redaktionen på
news@mx.dk
Boko Haram planlægger nye kidnapninger
Den islamistiske terrorgruppe Boko Haram planlægger nye massekidnapninger.
Menneskemængder samles i Nigerias største by, Lagos, for at kræve de over 200 piger frigivet. (Billede: Polfoto/Xinhua/Zhang Weiyi)
Den nigerianske terrorgruppe Boko Haram fortæller CBS News, at de planlægger at kidnappe flere piger.
Gruppen bortførte 276 piger i midten af april fra en pigeskole i delstaten Borno i det nordøstlige Nigeria.
Det lykkedes en del at flygte under bortførelsen, men Boko Haram slap væk med 223 piger.
En kilde tæt på gruppen fortæller i et interview med CBS News, at gruppen nu planlægger store massekidnapninger.
Han afslørede i øvrigt, at den bortførsel, gruppen fuldførte i april, var planlagt tre måneder i forvejen. Og at pigerne lige nu ikke har brug for hjælp, og at de alle - af egen vilje - har konverteret til islam.
Boko Haram har tidligere sagt, at de først vil give pigerne tilbage til deres familier, hvis myndighederne løslader fængslede Boko Haram-soldater.
Den idé har den nigerianske indenrigsminister, Abba Moro, afvist.
LÆS OGSÅ: Nigeria afviser hjælper ikke bortførte piger med fangeudveksling
LÆS OGSÅ: Boko Haram viser video af bortførte piger
LÆS OGSÅ: Død og bortførelse i Nigeria: Så slemt er det
LÆS OGSÅ: Hundredvis af nigerianere mister livet i ny massakre
LÆS OGSÅ: USA vil hjælpe Nigeria med at befri kidnappede piger