Af Finn Bjørvig Hansen - 25/08-17 14:15

Far myrdede sin søn efter tur i Disneyland: - Må din mørke sjæl brænde for evigt i helvedeFar myrdede sin søn efter tur i Disneyland: - Må din mørke sjæl brænde for evigt i helvede

En far fra Californien, som indrømmer, at han har dræbt sin egen søn i en bitter kamp om forældremyndigheden, blev onsdag sendt i fængsel med en dom på mellem 25 år og livstid.

storybild

Den dømte Aramazd Andressian ved høringen i Alhambra, California, USA, den 23. august 2017. (Billede: Irfan Khan)

Under høringen i retten ønskede hans ekskone, at han ville få en evighed i helvede.

Tidligere denne måned erkendte den 35-årige Aramazd Andressian Sr., at han havde taget livet af sin 5-årige søn efter en familietur til Disneyland i Californien. Det skriver nypost.com

Sønnen, Aramazd Andressian Jr., blev kvalt i en børnejakke i mandens bil, oplyser detektiven Louie Aguilera.

Han fortalte, at drengen blev dræbt omkring en time efter, at han og hans far ankom til Santa Barbara. Hans krop blev efterladt i et skovområde.

»Jeg håber du vil genopleve dagen, hvor du valgte at tage livet af min baby, i resten af dit ubetydelige liv,« sagde drengens mor, Ana Estevez, til Andressian lige før han fik dommen.

»Må din mørke sjæl brænde for evigt i helvede,« sagde hun.

Drengen blev ifølge efterforskningen dræbt den 21. april.

Hans far blev fundet bevidstløs den næste morgen. Han havde taget piller og var overøst med benzin, i det der lignede et selvmordsforsøg.

Efterforskerne måtte søge i mere end to måneder, før de fandt de jordiske rester af drengen den 30. juni ved Lake Cachuma nord for Santa Barbara i Californien - 233 km fra Anaheim, hvor Disneyland ligger.

Andressians advokat, Ambrosio Rodriguez, siger, at hans klient har fortalt, hvor de kunne finde liget af sønnen - og at han fortryder drabet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx