09/12-17 17:09

Tysk landsby ryger for en million kroner på auktionTysk landsby ryger for en million kroner på auktion

Et 16.000 kvadratmeter stort område med spredt bebyggelse midt i en skov er blevet bortauktioneret i Tyskland.

storybild

Der er ganske få huse, lader, skure og garager i landsbyen Alwine, der ligger omkring 100 kilometer syd for Berlin. Scanpix/Tobias Schwarz

Berlin. En person, der ikke ønsker at stå frem ved navn, kan nu føje ejer af en landsby til sit cv.

Det er den lille landsby Alwine i den tyske delstat Brandenburg, der lørdag er blevet bortauktioneret i Berlin.

Hammerslaget endte på 140.000 euro - godt en million kroner - for stedet, der ligger midt i en skov.

Landsby er i virkeligheden måske så meget sagt. Det er snarere en stor og spredt bebyggelse i et område på 16.000 kvadratmeter.

Området rummer ifølge auktionshuset Karhausen ni huse, adskillige lader og ti skure og garager. Flere af dem har fugtskader, og der er også tydelige skader på nogle af facaderne.

Der bor i øjeblikket 15 personer i Alwine, og her vil de fortsat kunne bo.

- Mange har forhørt sig om landsbyen og meldt deres interesse, også folk fra udlandet, fortæller Matthias Knake, talsmand for auktionshuset.

Tidligere har auktionshuset talt om flere end 40 potentielle købere, men lørdag kom der kun bud fra én person.

Alwine hører til byen Uebigau-Wahrenbrück, der ligger omkring 100 kilometer syd for den tyske hovedstad, Berlin. Der er ikke nogen butikker i Alwine, og den eneste busrute i regionen stopper ikke her.

Da Alwine stadig var en del af Østtyskland, husede den en større fabrik. Fabrikken blev dog lukket ved genforeningen i 1990. I 2001 købte to brødre området, men den ene af de to er siden død.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her får du fritidshuse med havudsigt...
bt.dk
Politiet hastet til havn - bil fundet...
bt.dk
Vejle ejer måltyv i Kinas bedste...
bt.dk
Politiet har afspærret park efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx