Af Laura Rode Nygaard - 12/02-18 21:55

Nygift par og veninde i kritisk tilstand - tre andre venner dræbt i helikoptertragedie i Grand CanyonNygift par og veninde i kritisk tilstand - tre andre venner dræbt i helikoptertragedie i Grand Canyon

Vidner fortæller til avisen, hvordan en kvinde faldt sammen på jorden og begyndte at skrige: 'Jason'.

Officials say British tourists killed in Grand Canyon helicopter crash

Francis Bradley fra Hualapai Politi fortæller herover om den tragiske ulykke, hvor seks venner og en pilot styrtede ned i en helikopter. Tre af vennerne blev dræbt, og nu er fire andre: Et nygift par, en veninde og pilot i kritisk tilstand.

En ung kvinde, hendes kæreste og dennes bror døde søndag i et helikopterstyrt over Grand Canyon i USA. Deres venner - et brudepar på bryllupsrejse og en veninde - samt piloten blev kvæstet i ulykken.

Det skriver Daily Mail.

Det skulle have været deres livs bedste tur, da det nygifte britiske par Ellie Milward og Jonathan Udall på 29 og 32 tog deres fire venner med til USA for at fejre kærligheden samt en af vennernes 30-års fødselsdag.

Rejsen havde de sparet op til i et år, og nu skulle den krydres med en helt særlig tur i helikopter ud over den smukke nationalpark Grand Canyon i staten Arizona.

Men undervejs blev helikopteren pludselig hvirvlet ind i en storm, tabte højde højde og styrtede roterende knap 200 meter ned i den kendte orange kløft, hvor den eksploderede og blev til en ildkugle, som dræbte Becky Dobson, 27, hendes kæreste Stuart Hill, 30, og hans storebror Jason Hill, 32.

Brudeparret samt Jasons kæreste Jennifer Barham, 39, og fartøjets pilot Scott Booth, 42, overlevede styrtet, men blev fragtet til hospitalet i Las Vegas, hvor deres tilstand betegnes som værende kritisk.

Chokerende vidner overværede det voldsomme styrt fra nationalparkens mange udsigtsposter, og på billeder kan man se overlevende flygte fra den brændende helikopter. Vidner fortæller til avisen, hvordan en kvinde faldt sammen på jorden og begyndte at skrige: 'Jason'.

Grand Canyon er storslået, men barsk, og de fire overlevende måtte vente i den dybe kløft i ni timer, før det lykkedes redningsholdet at nå frem. De måtte nemlig kæmpe mod den samme storm, som havde slået helikopteren ud af kurs.

David Hill, præst og fader til det afdøde brødrepar, fortæller til Daily Mail, at 'et lys er blevet slukket', men finder trøst i, at brødrene Jason og Stuart, som var så utroligt tætte, havde hinanden, da de døde.

Forældrene til Becky, som også døde i styrtet sammen med sin kæreste, fortæller til avisen, at deres datter altid 'havde mod på livet og glædede sig til at tage til Las Vegas for at fejre sin kærestes 30-års fødselsdag'.

Det nøjagtige omstændigheder omkring helikopterstyrtet er endnu ikke kendt, da vejret var 'unormalt' men ikke faretruende.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

To FCK-spillere dumper: Forrygende...
bt.dk
Skistjerne vinder OL-medalje: 'Vil I...
bt.dk
Midt i sorgen: Her overrasker...
bt.dk
Kvinde er faldet ud af vindue: Hendes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx